Football For Folket!

4 spillere der bryder igennem – NFC East

Et par tredjeårs-linebackers spås det store gennembrud, ligesom også to rookies har fundet vej til vores liste over spillere fra NFC East, der slår igennem i denne sæson.

Med et gennembrud mener vi, at den nævnte spiller for alvor vil spille en vigtig og betydelig rolle for sit hold set over hele sæsonen.

Dallas Cowboys – LB Bruce Carter (2. rd/2011)
Bruce Carter er et nærmest perfekt fit til Cowboys nye defensive koordinator Monte Kiffins 4-3 system. Carter masser af fart i støvlerne, og fra sin position som weak side linebacker, vil han skabe masser af problemer for modstanderne både som rusher og i opdækning. Det tidligere andenrundevalg kan efter to skadesplagede sæsoner få det helt store gennembrud som Kiffins nye “Derrick Brooks”.

Læs draftprofil: Bruce Carter, OLB – North Carolina State

New York Giants – MLB Mark Herzlich (undrafted/2011)
I college var Herzlich en produktiv lederskikkelse, men den tidligere undraftede Boston College-profil har kun fået begrænset spilletid i sine første to sæsoner. Nu er Herzlich dog udset til at starte som middle linebacker, og ifølge Giants’ defensive koordinator Perry Fewell har Herzlich i foråret taget kontrol som forsvarets styrmand. Vi forventer det store gennembrud for Herzlich i denne sæson.

Læs også: Herzlich: Jeg vil hjælpe kræftpatienter

Philadelphia Eagles – OT Lane Johnson (1. rd/2013)
Johnson er en fantastisk atlet og et virkelig godt fit til det angreb, Eagles’ nye head coach Chip Kelly installerer. Draftens fjerdevalg har lange, lange arme og er teknisk dygtig, og hvis Michael Vick starter på quarterback, vil Johnson dække Vicks blinde vinkel. Under alle omstændigheder bliver Johnson en stor gevinst i blokeringer ned ad banen eksempelvis i forbindelse med screens.

Læs også: Eksperterne: De vandt i Senior Bowl-ugen

Washington Redskins – S Phillip Thomas (4. rd/2013)
Redskins har et ungt hold, hvor mange spillere allerede har vigtige roller. Holdets secondary står dog overfor en større forandring og flere rookies banker på.  En af dem er Phillip Thomas, der sidste år førte NCAA med ni interceptions. Thomas er en fysisk, teknisk dygtig tackler, der vil bidrage tidligt i sæsonen og vil få en stadig større rolle.

Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC East
Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC West
Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC North
Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC South

Skriv et svar