Football For Folket!

4 spillere der bryder igennem – AFC North

Hver eneste sæson får en hel række af spillere deres store gennembrud. Her ser Draftday.dk nærmere på fire talenter fra AFC North, der kan bryde igennem i år.

Med et gennembrud mener vi, at den nævnte spiller for alvor vil spille en vigtig og betydelig rolle for sit hold set over hele sæsonen.

Baltimore Ravens – ILB Arthur Brown (2. rd/2013)
Brown var et højt rekrutteret talent i high school men slog aldrig igennem for Miami Hurricanes. I stedet fik den 6’0 og 241 pund store linebacker succes hos Kansas State, og nogle drafteksperter så ham som et top 10-talent. Hos Ravens skal Brown overtage fra Ray Lewis, og der er store forventninger til den instinktive, lynhurtige og produktive linebacker.

Læs også: NFL Draft 2013 preview: Inside linebackers

Cincinnati Bengals – OC Trevor Robinson (undrafted/2012)
Den undraftede Trevor Robinson startede syv af 13 kampe som rookie og trådte ind som center, da Kyle Cook blev skadet. Her gjorde Robinson det ganske solidt, og i februar udtalte head coach Marvin Lewis, at Cook skal kæmpe med Robinson om jobbet som starter. Den kamp tror vi Robinson vinder og dermed starter fast for Bengals i denne sæson.

Læs også: De bedste til sidstedagen…

Cleveland Browns – WR Josh Gordon (2. rd/sup/2012)
Få spillere er hypet så meget før sæsonstart som Browns’ Josh Gordon. Som rookie gav Gordon prøver på sit store talent og greb 50 bolde for 801 yards og fem touchdowns, men i denne sæson får han det helt store gennembrud. Gordon har fart i støvlerne, er en glimrende atlet med sikre hænder, og han er et perfekt fit til Browns’ vertikale angrebssystem.

Læs også: Josh Gordon chokeret over Cleveland Browns

Pittsburgh Steelers – RB Le’Veon Bell (2. rd/2013)
Steelers havde store problemer på running back-positionen sidste år, men de kan meget vel være løst med valget af Le’Veon Bell. Ifølge den offensive koordinator Todd Haley har Bell “Eddie George fysiske egenskaber”, og den tidligere Michigan State-back vil kunne bære bolden 20-25 gange pr. kamp. Som senior løb den 230 pund store back for 1793 yards og 12 touchdowns.

Læs også: 4 spillere der bryder igennem – AFC East

Skriv et svar