Football For Folket!

Training camp preview: Philadelphia Eagles

Der er mindst én positionkamp på Philadelphia Eagles’ forsvar, mens en masse andre interessante spørgsmål handler om reservejobs på quarterback, running back og cornerback.

Tid og sted: 25. juli – Lehigh University, Pennsylvania

Hvem skal starte på weak side linebacker?
Rookie linebacker Mychal Kendricks skal starte på strong side, men på weak side er der kamp om pladsen som førstevalg. Som udgangspunkt holder Brian Rolle jobbet, men selvom han sidste år startede 13 kampe som en sjetterundevalgt rookie, så mangler han størrelse og er formentligt bedst i sub-pakker og som special teamer. Derfor kommer han til at kæmpe hårdt for sin plads, for Jamar Chaney står klar i kulissen til at give Rolle kamp til stregen. Chaney startede alle 16 kampe sidste år men gennemgik tidligere i år en nakkeoperation, som han først nu er ved at være helt klar ovenpå. Derfor har Chaney misset forårets træninger, og training camp bliver derfor første gang, han får mulighed for at måle sig med Rolle.

Hvem skal starte på de to safety-positioner?
Der er ikke mange åbninger på hverken angreb eller forsvar, men der bliver kamp om pladserne på safety. Nate Allen og Kurt Coleman trænede tidligere i år som startere på free og strong safety, og Eagles håber, at Allen kan finde tilbage til den form, han viste som rookie i 2010. Sidste år skuffede Allen – primært på grund af skader – men hvis ikke den 24-årige safety viser det nødvendige niveau, kan kan han blive presset af O.J. Atogwe. Atogwe er kommet til fra Washington Redskins, hvor han kun holdt en enkelt sæson, og han vil gå training camp i møde som reserve. Atogwe har dog masser af erfaring og var i mange år fast starter for St. Louis Rams. Colemans job synes relativt sikkert, for Jaiquawn Jarrett skuffede enormt i 2011 som en andenrundevalgt rookie og havde store problemer. Men rookies havde problemer på grund af lockouten, så måske kan Jarrett hæve sit spil i training camp. Samtidig er det ikke utænkeligt, at Atogwe – der har 25 karriere interceptions på sit cv – kan tage jobbet på strong side fra Coleman.

Andre interessante spørgsmål er…
… hvem af quarterbacks Mike Kafka og rookie Nick Foles, der skal være førstereserve for Michael Vick… om den syvenderundevalgte rookie og det tidligere største high school-talent, running back Bryce Brown, kan vinde jobbet som direkte backup til LeSean McCoy…  hvordan Eagles vil rotere deres stærke gruppe af defensive tackles med Cullen Jenkins, Mike Patterson, Fletcher Cox, Derek Landri og Anthony Dixon… om Patterson i øvrigt bliver klar til training camp ovenpå sin hjerneoperation… om rookie defensive end Vinny Curry er klar efter at have pådraget sig en ankelskade i begyndelsen af juni… om rookie cornerback Brandon Boykin kan tage jobbet som nickel back fra Joselio Hanson…

Skriv et svar