2015 NFL Free Agency Preview – Defensiven

Du får her anden halvdel af Draftday.dk’s tætpakkede optakt til free agency-klassen. Her fokuserer vi på seneste nyt omkring de bedste defensive spillere på markedet – spækket med nyt fra talrige interviews med NFL-journalister.


Aldrig nogensinde har så mange hold haft så meget plads på salary cappen at gøre godt med.

Forud for free agency-perioden, der begynder på tirsdag klokken 22.00, dansk tid, kan flere hold nemlig tillade sig at bruge enorme summer på de største navne på markedet.

Søndag aften havde fem hold minimum 45 millioner dollars at gøre godt med på en salary cap, der er sat til 143 millioner dollars. Det er aldrig sket før.

Og hele 11 hold havde mindst 30 millioner dollars i frirum på salary cappen. På samme tid sidste år havde kun syv hold minimum så meget ”cap space”, og i årene før havde kun seks, syv og fem hold mere end 30 millioner dollars i plads på salary cappen.
– Et stort antal hold har et stort tal på bundlinjen at bruge af, fortæller salary cap-nørden Jason Fitzgerald fra overthecap.com til Draftday.dk.

MEST PLADS PÅ SALARY CAPPEN (i dollars)

1. Jacksonville Jaguars – 68 mio.
2. Oakland Raiders – 59 mio.
3. Cleveland Browns – 49 mio.
4. Tennessee Titans – 46 mio.
5. New York Jets – 46 mio.
6. Philadelphia Eagles – 43 mio.
7. Indianapolis Colts – 38 mio.
8. Tampa Bay Buccaneers – 33 mio.
9. Atlanta Falcons – 32 mio.
10. Green Bay Packers – 32 mio.
11. Cincinnati Bengals – 30 mio.

KILDE: overthecap.com

Som statistikken viser, er Jacksonville Jaguars klart det hold i hele NFL, der har mest friplads på cappen at gøre godt med. Og Hays Carlyon, der dækker holdet for The Florida Times-Union, forventer da også, at Shahid Khans mandskab vil jagte flere af de største navne i free agency som Julius Thomas og Devin McCourty.
– De har uhørt store muligheder, og de vil ikke bare signe ét stort navn, siger han til Draftday.dk.

Jason Fitzgerald forventer, at især to hold, Atlanta Falcons og Indianapolis Colts, vil være aktive. Dels fordi de har pengene, dels fordi han forventer, at holdene vil have en ”Dan Snyder”-lignende, aggressiv tilgang til dette års free agency.
– Begge har renset deres trupper for veteraner for at skaffe endnu mere plads på salary cappen, og begge hold har en tradition for at overspendere i free agency, forklarer han til Draftday.dk.

Han nævner også Oakland Raiders, New York Jets og Arizona Cardinals som hold, der vil bruge mange penge fra tirsdag og dagene frem, når NFL-markedet åbner.

Omvendt fortæller en anden af Draftday.dk’s kilder, Tony Grossi fra ESPN Cleveland, at man ikke skal forvente sig meget af Cleveland Browns, der ellers har tredjemest friplads på salary cappen.
– Browns har sagt, at de ikke vil være en stor spiller i free agency. De vil deltage, men de hævder, at det vil ske på fornuftig vis, siger han til Draftday.dk.

Her følger en gennemgang af de bedste defensive free agents i 2015-årgangen.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *