Football For Folket!

2015 NFL Draft review – Philadelphia Eagles

Chip Kelly valgte flere, fleksible “hybrid”-spillere i dette års draft. Læs her en analyse.

Draftklasse

WR Nelson Agholor, USC (1/20)
CB Ed Rowe, Utah (2/47)
OLB Jordan Hicks, Texas (3/84)
CB JaCorey Shepherd, Kansas (6/191)
CB Randall Evans, Kansas State (6/196)
DE Brian Mikalik, Boston College (7/237)

Det kunne vi lide

Chip Kelly vil gerne skabe et hold med mange fleksible spillere, der kan spille flere positioner, og det kan alle holdets første tre valg. Nelson Agholor passer perfekt til Eagles’ angrebssystem, fordi kan både kan angribe indvendigt og udvendigt fra, Eric Rowe er en “hybrid”-defensive back, som både kan starte som safety og cornerback – nogle hold så ham værende bedst på den ene position, andre på den anden. Og endelig er Jordan Hicks en inside/outside-linebacker, som giver Kelly flere muligheder. Men dertil kommer, at både JaCorey Shepherd og Randall Evans også har erfaring som både cornerback og safety.

Det kunne vi ikke lide

Intet. Jeg har ikke noget at sætte på Eagles’ draft. Chip Kelly og Co. har andre steder fået skældud for at vælge skadesplagede Jordan Hicks allerede i 3. runde, men ifølge Bob McGinn fra The Milwaukee Journal-Sentinel var han et forventet anden/tredjerundevalg. Det er ikke uvæsentligt, for McGinn bygger sin projektion på samtaler med adskillige NFL-kilder.

Sleeper

Shepherd er en konverteret wide receiver, for hvem fremtiden er meget lys. Han førte i 2014 Big 12-konferencen i forsvarede kast (16 styk) og blev iføgle en NFL-scout, som draftanalytikeren Nolan Nawrocki har talt med, “bedre og bedre”, som sæsonen skred frem. Han har virkelig lært meget under Kansas’ defensive koordinator Dave Campo, der tidligere har haft samme rolle i NFL. Shepherd kan som minimum blive en rigtig god slot-cornerback, men potentialet er til mere.

Skriv et svar