Football For Folket!

2015 NFL Draft review – Carolina Panthers

Du får her en analyse af Carolina Panthers’ draft-klasse – på godt og ondt.

Draftklasse

OLB Shaq Thompson, Washington (1/25)
WR Devin Funchess, Michigan (2/41)
OG Daryl Williams, Oklahoma (4/102)
LB David Mayo, Texas St. (5/169)
RB Cameron Artis-Payne, Auburn (5/174)

Det kunne vi lide

Det er måske ikke særligt sexet eller flashy, men valget af Daryl Williams i 3. runde var bundsolidt og mere til. Williams er stærk som en okse (han kan pumpe 370 pund i power clean), han er en aggressiv og en nådesløs run blocker, der har den rette indstilling, og som samtidig er hårdfør. Han er ikke nogen topatlet, men han kan blive et valg, som Carolina stadig omtaler positivt om otte år, fordi han til den tid stadig er en effektiv, startende guard for holdet. Thumbs up for det valg.

Det kunne vi ikke lide

Jeg kan faktisk godt lide Shaq Thompson, men virkeligheden er, at der var meget delte meninger om, hvor han skal spille i NFL (linebacker eller safety). Carolina ser et stort potentiale i Thompson (der kan lave en “Thomas Davis” og skifte fra safety til linebacker), der er en fremragende atlet, men i min bog er det risikabelt at vælge ham så tidligt i draften, når han stadig er lidt af en ukendt faktor. Han skal i hvert fald holde vægten og gerne tage på for at få succes i NFL som linebacker.

Sleeper

Cameron Artis-Payne er en lille, tætbygget og kompakt, men samtidig tålmodig running back, der er blevet sammenlignet med Justin Forsett. Han er ikke nogen hurtig fyr, men han har bevist sit værd i SEC-konferencen, hvor han løb for 1600 yards hos Auburn i 2014. For et hold, der ikke har meget på running back-positionen bag Jonathan Stewart, kan Artis-Payne blive en artig overraskelse.

Skriv et svar