2015 NFL Draft preview – San Francisco 49ers

For få år siden var forsvaret San Francisco 49ers’ helt store styrke, men nu er der problemer i alle kæder.

49ers skal adressere en aldrende, skadet defensiv front, erstatte et par stærke inside linebackers og finde konkurrence til cornerback-positionen.

2014 rekord: 8-8
Draft valg i de tre første runder: 15, 46, 79
Tre største behov: CB, DL, ILB
General manager: Trent Baalke (2008)
Head coach: Jim Tomsula (2015)

Cornerback

49ers har sagt farvel til Chris Culliver og Perrish Cox, der til sammen startede 28 kampe sidste år. Derfor er Baalke og co. på jagt efter nyt talent til positionen, og det er højst tænkeligt, at 49ers vil kigge den vej i første runde af årets NFL Draft. Godt nok valgte 49ers tre cornerbacks i sidste års draft, og i free agency tilføjede de Shareece Wright som starter, men Baalke ønsker konkurrence på positionen, og 49ers mangler en virkelig lock down-type. LSU’s Jalen Collins har været højt på 49ers’ liste, men rapporter om dumpede prøver i college for brug af stoffer, kan sende ham ud af første runde. Washingtons Marcus Peters er en anden spiller, som 49ers er virkelig interesseret i, men han blev smidt af sit college hold sidste år. UConns Byron Jones har også været i Baalkes søgelys. I anden eller tredje runde kunne USC’s Josh Shaw være en mulighed.

Defensive line

Tomsula mener ikke, at der er brug for hjælp til den defensive linje, hvor 49ers ifølge cheftræneren er bedre besat end på noget tidspunkt i Tomsulas tid. Men kigger man bag navnene og antallet af spillere, så er der brug for at finde mere talent. Justin Smith indstiller formentligt karrieren, og Glenn Dorsey og Ian Williams var begge alvorligt skadede sidste år. Williams er endda i det sidste år af sin kontrakt. Darnell Dockett bliver 34 år (og spillede ikke sidste år på grund af en skade) og Tank Carradine har spillet ni kampe de første to sæsoner af sin karriere. Oregons Arik Armstead ville give så meget mening for 49ers, fordi han vil kunne sikre den ene end-position, og hans potentiale er kæmpestort. Washingtons Danny Shelton vil være et logisk valg til midten, hvis han falder til 49ers. I anden eller tredje runde er Florida States Xavier Cooper et interessant navn at holde øje med.

Inside linebacker

Patrick Willis og Chris Borland har i løbet af foråret indstillet deres karrierer, og det efterlader et stort hul på dybden i midten af forsvaret. NaVorro Bowman vender tilbage fra en alvorlig knæskade, men det vil formentligt tage tid, inden han er tilbage ved fordums styrke – hvis det nogensinde sker. Ved hans side skal Michael Wilhoite starte, og han gjorde det godt sidste år. Alligevel skal 49ers skabe ro på positionen, og Mississippi States Benardrick McKinney ligner et rigtig godt fit til 49ers’ forsvar, og han vil være et muligt valg i anden runde. Hvis McKinney er væk, så hold øje med TCU’s Paul Dawson eller Clemsons Stephone Anthony.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *