Football For Folket!

2015 NFL Draft preview – New York Giants

New York Giants fandt et stjerneskud i sidste års draft med wide receiver Odell Beckham Jr., og general manager Jerry Reese håber at kunne gentage successen i år.

Giants skal finde mindst én startende safety (og potentielt to), og så skal den offensive linje også opgraderes på den ene guard-position. Forsvarslinjen mangler pass rush og kan også adresseres tidligt.

2014 rekord: 6-10
Draft valg i de tre første runder: 9, 40, 74
Tre største behov: S, LG, DL
General manager: Jerry Reese (2007)
Head coach: Tom Coughlin (2004)

Safety

Der er store problemer på safety-positionen, hvor Giants lige nu skal starte Cooper Taylor og Nate Behre, der har marginal NFL-erfaring. Desværre for Giants er det ikke en særlig god draft for safeties, og hvis ikke Jerry Reese slår til tidligt i draften, risikerer G-Men at stå tomhændet tilbage. Alabamas Landon Collins, Utahs Eric Rowe og Arizona States Damarious Randall er alle muligheder i bunden af første eller toppen af anden runde, mens Louisville James Sample kan være det på andendagen.

Venstre guard

Giants er egentlig ok besat på den offensive linje med venstre tackle Will Beaty, center Weston Richburg og højre tackle Justin Pugh. Men Giants kan bruge en opgradering på venstre guard, hvor John Jerry lige nu er projekteret til at starte, og på højre guard missede Geoff Schwartz det meste af sidste sæson. Meget tyder på, at Giants kunne vælge en offensive lineman i første runde, men hvem og til hvilken position er et åbent spørgsmål. Vælger Giants en højre tackle som Miamis Ereck Flowers kan Pugh rykkes til venstre guard, men vælger Giants i stedet guards som Iowas Brandon Scherff eller LSU’s La’El Collins, kan en af de erstatte Jerry. Venter Giants til anden eller tredje runde er Dukes Laken Tomlinson eller Hobarts Ali Marpet interessante navne.

Defensive line

Under Steve Spagnuolo har Giants været kendt for at rotere og flytte rundt på deres defensive lineman, men der er bare ikke samme kvalitet og dybde som tidligere. I midten er Johnathan Hankins en stjerne i svøb, men han mangler en makker, selvom Cullen Jenkins er en udmærket starter. På end-positionerne er Jason Pierre-Paul blevet franchise tagged og spiller på en etårig aftale, og Giants ved ikke rigtigt, hvad de har ellers har af pass rush. I første runde kan Giants overveje Nebraskas Randy Gregory, og i anden kunne Missouris Shane Ray være en mulighed, hvis han falder så langt. 

 

Skriv et svar