Football For Folket!

2014 NFL Draft Preview: Linebackers

Ohio States Ryan Shazier er én af de største ”workout warriors” i denne draft.

Ved sin Pro Day i marts løb den 6 fod 1 inches, 237 pund-tunge linebacker en 40-yarder i den uofficielle og fuldstændigt vanvittige tid af 4,36 sekunder. Helt så stærkt havde Shazier formentligt næppe løbet, hvis han var blevet timet på det noget langsommere underlag ved The Scouting Combine, hvor han var skadet i låret og ikke kunne løbe, men pointen og tendensen er ikke til at tage fejl af: Ryan Shazier er hamrende hurtig.
– Det er skørt for en 237 pund-outside linebacker at være så bevægelig og eksplosiv, fortæller Mike Mayock.

Oven i købet nettede Shazier i Indianapolis et vertikalt hop af hele 42 inches – bedst af alle spillere – og han havde også det længste broad jump af alle linebackers. Det vidner om, hvor eksplosiv han er.

Eks-Ohio State-profilen er en træningsfreak, der er så determineret på at putte det mest ernæringskorrekte i munden, at han tager et billede af alt, hvad han spiser og sender det til sin personlige træner.

I 2013 lavede han 144 tacklinger – tredjeflest i landet – og han var nummer to i landet med 23,5 tacklinger for tab samtidig med, at han lavede syv sacks og forcerede fire fumbles.

Han er en fænomenal atlet, der flyver rundt på banen, og som både er en force mod løb og kast, og som derfor er skabt til NFL anno 2014. Han kan det hele og vil især være en gevinst som outside linebacker i et 4-3-system eller på kanten i et 3-4-system. Det forudsætter dog, at Shazier får ekstra hjælp af bøfferne på tremandslinjen, for han har ikke den ideelle størrelse og savner desuden en bedre spilforståelse.
– I NFL skal han være bedre til at tage imod blokeringer, mener Mike Mayock.

Trent Murphy fra Stanford er en defensive end/outside linebacker-hybridspiller, der i 2013 førte al college football med 15 sacks, og som samtidig lavede 23,5 tacklinger for tab.

Den produktion er bemærkelsesværdig, og Murphy er en hårdfør, aggressiv og velbygget linebacker (6’5, 250), der har nogle enorme hænder (11 1/8 inches) – de største ved The Scouting Combine – som han bruger effektivt på sin vej fremad.

Han har en ”old school”-attitude og nægter at acceptere mindre end 100 procent fra holdkammeraterne og sig selv, og med den attitude og hårdførhed vil han kunne holde lang tid i NFL og blive en værdifuld pass rusher, selvom han skal vænne sig til et liv i de åbne områder på banen, hvis han får en karriere som linebacker.

Linebackeren med det eksotiske navn, Jeremiah Attaochu (udtales ah-TAH-oh-chu), stammer fra Nigeria, men gik på high school i Washington D.C. og blev siden en rekordsættende stjerne hos Georgia Tech.

Her satte Attaochu (6’3, 252) en skolerekord ved at lave 31 1/5 sacks gennem karrieren – femteflest nogensinde i ACC-konferencens historie – og i marts imponerede han ved sin Pro Day, hvor han løb 40 yards på 4,5 sekunder, men samtidig nettede han en virkelig hurtig, uofficiel 10 yard-tid af 1,55 sekunder. Det ville have været den hurtigste tid ved The Scouting Combine, hvor Attaochu dog ikke deltog, fordi han var skadet i fingeren.

Attaocho var defensive end hos The Yallow Jackets, men også ”stand-up-linebacker”, som især i 2013 fik til opgave at skubbe ørene bagud og hamre fremad mod quarterbacken. Det gør han godt. Han har et stærkt antrit, er nådesløs og giver den max gas på alle spil. Todd McShay fra ESPN mener, at Attaocho er den forsvarsspiller fra den bagerste del af banen i hele draften, som har mest potentiale.
– Jeg mener, at han er den mest undervurderede spiller i hele draften, siger han.

Men han han savner noget mere styrke i kroppen, for han bliver for ofte domineret af råstyrke. Og så er han ikke noget topatlet – trods farten i fødderne.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar