Football For Folket!

Tyson Jackson, DE – LSU


Offensive og defensive tackle på West St. John High School, Louisiana. Redshirt i 2004 – hans første år hos LSU. Fik spilletid i 13 kampe i 2005, hvor han lavede 13 tacklinger og to tacklinger for tab. Startede 12 af 13 kampe, som han fik i 2006 fik spilletid i, og blev noteret for 37 tacklinger, 10 tacklinger for tab, 8 1/2 sacks, fire kast, som han slog i jorden, en interception og en forceret fumble. Startede alle 14 opgør i 2007, hvor Jackson blev noteret for 36 tacklinger, 4 ½ tacklinger for tab, 3 ½ sacks, to kast, som han slog i jorden, og en forceret fumble. I 2008 startede Jackson i alt 13 kampe og blev noteret for 36 tacklinger, 10.5 tacklinger for tab, 4.5 sacks, fire pass breakups og en fumble recovery, som han returnerede for 18 yards.

Styrker
En stor defensive lineman, der er bygget som en NFL-defensive end. Høj og velproportioneret med store hænder og lange arme. Rimelig mobil i forhold til, at han er en så stor fyr. Er god på de små områder på banen hvad angår både sit benarbejde og evnen til at bruge sine hænder på effektiv vis. Hans spil er bygget omkring styrke og størrelse – og han kan til tider skubbe modstanderen tilbage i lommen eller holde skansen på ydersiden. Han kan håndtere dobbeltblokeringer. En god run-stopper, der bruger sin kropsbygning til at holde den blokerende modstander udenfor sin rækkevidde. Får hænder på utroligt mange kast. En meget fleksibel spiller, der både kan fungere indvendig i et 4-3-forsvarssystem eller udvendig som defensive end i et 3-4-forsvarssystem. Holdbar. Havde en god seniorsæson hos LSU.

Svagheder
Tynd i benene. Mangler hurtigheden og antrittet til for alvor at gøre sig gældende som en ”edge rusher”. Skuffede ved kun at tage 20 repetitioner under bænk pres-øvelsen ved sin Pro Day. Virker ind i mellem fortabt på banen, fordi hans instinkt ikke er det bedste. Afslutter ikke altid spillet, som han bør. Ustabil – med en motor, der ikke hele tiden kører i højeste gear. Spillede på et af de bedste forsvar i landet, og spillet blev bevidst “drevet” i hans retning.

Alt i alt
Tyson Jackson er en meget fleksibel lineman, der især vil have værdi for de hold, der bruger et 3-4-forsvarssystem, og som søger en stor defensive end, som kan holde skansen på løbespil. Jackson er ikke en spiller, der vil trække masser af opmærksomhed til sig i kraft af for eksempel mange sacks, men han er en spiller, der kan gøre holdkammeraterne bedre – når han vel at mærke lader ”motoren” køre i højeste gear. Han kan også fungere indvendigt i et 4-3-system som en defensive tackle.

Skriv et svar