Football For Folket!

Rankings NFL draft 2013 – Wide receivers

Ranking NFL draft 2013 – wide receivers
1. Cordarrelle Patterson, Tennessee, 1C
2. Tavon Austin, West Virgina, 1C
3. Keenan Allen, California, 2A
4. Terrance Williams, Baylor, 2A
5. DeAndre Hopkins, Clemson, 2B

Årets NFL draft mangler en wide receiver a la A.J. Green eller Calvin Johnson, men har flere interessante navne med masser af potentiale.

Patterson er en “freak” med bolden i hænderne, og at se højdepunkter med ham er som at se højdepunkter med en 25 pund større Barry Sanders, der dribler sig vej gennem et forsvar. Patterson er en tidligere JUCO-spiller, der kun har én hel sæson på højeste niveau på bagen, og han er derfor upoleret, men potentialet er enormt. Han er en playmaker som receiver og returner og kan gå højt i årets NFL draft.

Den lille, supervævre Tavon Austin var Geno Smiths yndlingsmål hos West Virginia, hvor Austin var hamrende produktiv. Han er blevet sammenlignet med alle fra Steve Smith til Wes Welker – store sammenligninger, der kan være svære at leve op til, men han har potentialet til at blive en dygtig slot receiver i NFL. Keenan Allen lignede længe draftens bedste wide receiver, men en knæskade, som han pådrog sig i oktober, bekymrer. Han er ikke et talent, man siger “wow” over, men han er solid og løber nogle præcise ruter og første runde er bestemt en mulighed.

Williams er stor, stærk og en hurtig fyr på ydersiden og en potentiel dyb trussel i NFL, og han førte college football i receiving yards i 2012. DeAndre Hopkins vinder i kraft af et godt antrit, præcise ruter og sikre hænder.

Skriv et svar