Football For Folket!

Rankings NFL Draft 2013 – Outside linebackers

Rankings NFL Draft 2013 – Outside linebackers
1. Jarvis Jones, Georgia, 1A
2. Dion Jordan, Oregon, 1B
3. Arthur Brown, Kansas State 2B
4. Khaseem Greene, Rutgers, 2C
5. Sean Porter, Texas A&M, 3A

Jarvis Jones bliver af nogle betragtet som et top 5-valg, og han har draget sammenligninger til Von Miller og LaMarr Woodley. En superhurtig forsvarsspiller, der lavede 14,5 sacks i 2012 – flest i den bedste college football-række. En forsnævret rygmarvskanal volder dog problemer og betød, at han måtte stoppe hos USC og skifte til Georgia, fordi lægerne hos USC ikke ville lade ham spille. Ryglidelsen kan koste dyrt på draft day, hvis han ikke bliver clearet af NFL-holdene. Men han har stjerne-potentiale.

Dion Jordan er elsket af flere eksperter, og han kan ifølge NFL Networks Mike Mayock blive en kommende All-Pro og en “Aldon Smith”-type spiller. Han er meget, meget hurtig, smidig og har et enormt potentiale. Jordan kan blive en magtfaktor i sit holds forsvar, hvis han tager på i vægt og bliver mere poleret. Arthur Brown – bror til Eagles’ Bryce Brown – er en produktiv linebacker, der kan spille både udvendig og indvendig.

Khaseem Greene har været en stjerne hos Rutgers, der to år i træk var Big East-konferencens “Defensive Player of the Year”. Han er en sjælden god atlet, flyver rundt på banen, men mangler styrke og størrelse. Sean Porter er meget bevægelig, har fart i fødderne, men solid uden at være stærk på ét område.

Skriv et svar