Football For Folket!

Peria Jerry, DT – Ole Miss


Fornavnet udtales “Pe-RAY”. Broderen John Jerry er startende offensive tackle hos Ole Miss. Fætrene Dwayne Rudd (i NFL fra 1997-2003) og Eddie Strong har begge været en del af NFL, mens en tredje fætter, Jamarca Sanford, er startende strong safety for Ole Miss. En fjerde fætter, Toward Sanford, har også har spillet for Ole Miss. Peria Jerry gik på South Panola High School, Mississippi og fortsatte herefter i 2004 til Hargrave Military School, Virginia, hvor han stillede op som defensive tackle og linebacker. Jeria var nødt til at gå på denne skole, fordi han – akademisk set – ikke havde kvalificeret sig til college. Missede tre kampe hos Hargrave Military School. Skiftede i 2005 til Mississippi, hvor han fik begrænset spilletid i seks kampe. Missede fire kampe på grund af en skade. I 2006 fik han spilletid i otte kampe og startede seks kampe – to som defensive end og fire som defensive tackle. Lavede 22 tacklinger og en sack. Havde undervejs i 2006-sæsonen problemer med en skade i foden og blev efter sæsonen opereret i foden, hvorefter han missede spring training i 2007. Startede alle 12 kampe i 2007 som defensive tackle og blev noteret for 58 tacklinger, 14 tacklinger for tab, 3 ½ sacks og en interception, og så slog han ét kast i jorden. I 2008 startede Jerry samlet 11 af 12 kampe, som han fik spilletid i, og blev noteret for 49 tacklinger, 18 tacklinger for tab (flest i SEC-konferencen), syv sacks, to forcerede fumbles, en fumble recovery (som han returnerede for 13 yards) og et pass breakup. Lavede fem tacklinger for tab og 2,5 sacks i et opgør mod rivalerne fra Mississippi State. Fik fire gange i løbet af sæsonen en ugentlig SEC-hæder – en ny Ole Miss-rekord. First Team All-American hos AP, Pro Football Weekly, ESPN og College Football News. Deltog ikke i øvelserne ved The Scouting Combine på grund af en lyskeskade.

Styrker
En meget hurtig, letfodet lineman, som kan skabe en masse kaos i modstanderens backfield, og som er meget aktiv. En virkelig god atlet. Har et fremragende antrit og kan storme ind i modstanderens backfield, samtidig med at han kan sætte tempoet ekstra i vejret, når han nærmer sig boldholderen. Bruger sine hænder effektivt til at undgå ”cut blocks”, og hans hænder er “hurtige” og aktive. En god “run-stopper”. Har et rigtigt godt instinkt. En hårdfør spiller, der har bevist, at han er villig til at spille videre, selvom han er skadet. Besidder en ”motor”, der hele tiden kører, og han vil kæmpe og mase for at lave spillet. Kommer fra en football-familie og har et stort potentiale. Mentalt stærk. Moden – han er gift og har to børn. Imponerede sidst i 2008-sæsonen, hvor han til tider var ublokkelig i opgør mod Arkansas og LSU. Gjorde virkelig en god figur under The Senior Bowl.

Svagheder
Besidder ikke den helt ideelle højde eller kropsbygning for en defensive tackle, og kroppen er slet ikke så veltrimmet, som man kunne ønske sig. Har ikke styrken til konstant at presse modstanderen bagud. Mange af hans spil kommer via ”slants”. Står ind i mellem for oprejst på løbespil, hvilket resulterer i, at han bliver blokeret ud af spillet. Han vil være 25 år som rookie. Har været plaget af en del af skader gennem sin karriere, hvilket kan skræmme nogle NFL-hold.

Alt i alt
Peria Jerry har alle muligheder for at blive en stærk defensive tackle i NFL. Han vil formentligt passe allerbedst til et ”one gap”-system a’ la det, som Indianapolis Colts kører. Med sit antrit, eksplosivitet, motor og hårdførhed er han en spiller, der bør blive en stor faktor for sit hold, og samtidig er hans modenhed og hårdførhed kvaliteter, som NFL-holdene vil elske. Han kan få en stor værdi fra dag ét.

Skriv et svar