2013 NFL Draft Preview: Wide receivers

Chris Harper (6’1, 229) indledte karrieren som quarterback hos Oregon, men skiftede siden til Kansas State (for at komme tættere på sit hjem) og har de seneste to sæsoner været skolens bedste receiver.

Han er stadig upoleret og mangler at lære meget, men kombinationen af størrelse, hurtighed og eksplosivitet gør ham til et interessant talent med et stort potentiale.

Også Michigans Denard Robinson (5’11, 199) har en fortid som quarterback – det har været hans position i hele college-karrieren, hvor han var en rekordsættende stjerne, der var elsket i Wolverine-land.

”Shoelace”, som han kaldes (fordi han i årevis har undladt at snøre sin football-støvler) var et multivåben hos Michigan, der kunne besejre modstanderen med sin arm og med sine fantastiske, atletiske evner – med bolden under armen. I NFL projekterer han dog til wide receiver og har derfor stadig utroligt meget at lære på en helt ny position.

Robinson kræver tålmodighed, men han er meget eksplosiv og har et fantastisk antrit – og så er han en god fyr, der er villig til at lære, og som har lederevner. Robinson vil som minimum blive en farlig return-specialist, men kan overraske som wide receiver.

Texas’ Marquise Goodwin (5’9, 183) er først og fremmest en tidligere atletik-stjerne, der deltog i længdespring ved OL i London i august, og som ved The Scouting Combine løb en 40-yard tid på utroligt hurtige 4,27 sekunder (hurtigst af alle spillere) – én af de hurtigste tider nogensinde. Hans fart i fødderne og uhyggelige antrit er exceptionelt og vil vække skræk og rædsel selv i NFL.

Goodwin, der er en lille fyr, har lang vej igen og er lige nu mere en atlet end en football-spiller, men gjorde det godt ved The Senior Bowl, og han har en fremtid som slot-receiver og return-specialist i NFL. Potentialet er enormt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *