2013 NFL Draft Preview: Wide receivers

Hos Louisiana Tech greb Quinton Patton (6’0, 204) i 2012 samlet 104 bolde for 1392 yards og 13 touchdowns, og han vandt siden meget med en flot præstation under The Senior Bowl.

Patton har ingen specielle træk eller fysiske evner, men er en solid wideout, der er let på fødderne, og som hurtigt kommer væk fra line of scrimmage. Han savner dog fart i fødderne og løb kun et begrænset antal ruter i college.

Patton kan blive en udmærket anden-receiver i NFL, der sejrer på de kortere distancer, hvis alt går den rette vej for ham, men p.t. er han lidt en tweener, der hverken er et godt fit som slot-receiver eller som wideout på ydersiden.

Der er ikke en A.J. Green i draften, men der er faktisk en wide receiver, som to respekterede talent-evaluatorer, Nolan Nawrocki og Greg Cosell, begge har fortalt minder dem om Green. Ikke hele pakken, men dele af Pro Bowl-receiverens spil. Og det er Justin Hunter (6’4, 196) fra Tennessee.

Hunter er blandt de fysisk set allermest talentfulde angrebsspillere i dette års draft. Trods sin størrelse og fantastiske højde for en receiver, er han superhurtig og eksplosiv og leverede nogle fantastiske målbare resultater ved The Scouting Combine – herunder et 11 foot 4 inch broad jump, der var næstbedst af alle wide receivere.

Justin Hunter er spækket med potentiale og kan blive en stjerne i NFL i kraft af sin fart på ydersiden og enorme muligheder i endzonen, hvor han kan nå højere i luften end de fleste og gribe bolden.

Men Hunter er langt fra poleret og har kun startet 17 kampe i karrieren, og i 2012 var kun to af hans ni touchdowns mod modstandere fra SEC-konferencen. Hvad værre er dog, at han i 2011 rev korsbåndet i det ene knæ over og missede ni kampe, og at han i 2012 tabte alt for mange bolde, han burde have grebet.

Hunter kan være en usleben diamant – heraf A.J. Green-sammenligningerne – men her og nu er han et valg for fremtiden, som tiden arbejder for.

Da’Rick Rogers (6’2, 217) var tidligere holdkammerat med Hunter og Patterson hos Tennessee, men blev suspenderet af skolen, da han afleverede flere positive tests for stoffer. I august sidste år skiftede han derfor til Tennessee Tech, hvorfra meldingerne dog går på, at Rogers ikke imponerende med sin modenhed.

Rogers har ellers et stærkt, fysisk talent, han er meget viljestærk – og han er endda blevet sammenlignet med Julio Jones, fordi de begge er store, stærke og eksplosive. Han var en svær herre at lave effektiv ”press coverage” på i ellers fysiskbetonede SEC, og det fortæller en del om hans styrke. Han vil kunne blive en glimrende ”West Coast”-receiver – og endda starter i det system.

Men Rogers’ værdi er faldet på grund af balladen uden for banen, og det koster på draft day.

Baylors Terrance Williams (6’2, 208) har størrelsen og farten til at gøre skade på ydersiden. Han blev noteret for hele 24 spil af mindst 25 yards i college i 2012, og samtidig er han en wide receiver, der kan lave de akrobatiske catches.

Williams, der scorede 27 touchdowns i sine tre sidste sæsoner hos holdet fra Waco, Texas, er smidig over de længere distancer, men har små hænder (8 ¾ inches), og det vil bekymre NFL-holdene. Samtidig har han problemer med fokus på banen – han har for på mange ”drops” på cv’et.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *