Football For Folket!

NFL Draft 2013 Preview: Tight ends

Sjældent har gruppen af tight ends været så stærk som i år, hvor to tight ends kan blive valgt i første runde. Læs her om gruppen af tight ends, hvor ét talent kan blive en stor profil i NFL, hvor en anden bliver sammenlignet med Aaron Hernandez, og hvor en tredje er et problembarn med talent til første runde.

Rankings: Se dem her
Bedste fysiske talent: Tyler Eifert, Notre Dame
Boom-or-bust: Travis Kelce, Cincinnati
Sleeper: Dion Sims, Michigan State
Good guy: Nick Kasa, Colorado
”Character issues”: Travis Kelce, Cincinnati

Tight end-gruppen har sjældent været stærkere, end den er i år, hvor to tight ends kan blive valgt i første runde, og hvor den ene af de to kan blive valgt så tidligt som top 20.

Ikke siden 2006 (Vernon Davis og Marcedes Lewis) er en tight end blevet valgt i top 20 samtidig med, at endnu en tight end er røget i første runde. Men det kan ske i år. Samtidig er dybden stor med mange interessante navne til de senere runder.
– Det er den usædvanlige dybde i klassen, der begejstrer scouts, fortæller NFL Draft Scout.coms’s Rob Rang.

LÆS HER: Draftday.dk rankings – tight ends 

Notre Dames Tyler Eifert (6’6, 250) er draftens mest komplette tight end, og han kan gå i top 20. Han indledte 2012-sæsonen mindre opsigtsvækkende, men undervejs blev han succesrige Notre Dames bedste, offensive våben og sluttede med 50 catches for 685 yards og fire touchdowns.

Eifert kan spille på alle tre downs og har evnerne – i form af en god fart i fødderne, enestående kontrol over kroppen og dygtige receiver-evner – til at blive en ultraproduktiv og farlig tight end i NFL.
– Eifert vinder kampe bolde i luften, han bruger sin højde virkelig godt og er til tider mere en receiver ned af banen end en tight end, fortæller Eric Galko, der er director of scouting for det private scouting-firma, Optimum Scouting, til Draftday.dk.

Kritikerne peger på, at Eifert mere er en stor wide receiver end bygget som en tight end, men han har kropsbygningen til at tage på i vægt og blive større og stærkere. Og så kan han blive en stor faktor for sit NFL-holds angreb, som de allerbedste tight ends i NFL er det. Om få kan vi meget vel sige Gronk, Graham og Eifert i samme sætning.

I college hos Stanford lærte Zach Ertz (6’5, 249) i flere år af Coby Fleener, der nu viser lovende takter hos Indianapolis Colts. Nu er Ertz så gået i draften, og eksperter vurderer ham til at være endnu bedre end Fleener, der i 2012 var den førstevalgte tight end.

Flere eksperter har sammenlignet Ertz med Jason Witten, da Cowboys-stjernen forlod University of Tennessee. Ertz har gode hænder, har en ideel størrelse, løber skarpe ruter og er effektiv i de små områder på banen. Alene i 2012 greb han 69 bolde for 898 og seks touchdowns.

Ertz er en moden spiller, der har lært meget af Jim Harbaugh og siden David Shaw hos Stanford i skolens Pro Style-angreb og kan starte fra dag ét i NFL, selvom han ikke er mere end en middelmådig faktor på blokeringer.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar