Football For Folket!

2013 NFL Draft Mock draft – Jacob Nørtov 1.0

Den første mock draft fra Jacob Nørtov sender en offensive tackle til Kansas City Chiefs med det første valg. Se hvem det er, og om der bliver valgt nogen quarterbacks blandt de første 32.

Der har været sagt og skrevet meget om quarterback-klassen i dette års NFL Draft, og jeg har en enkelt quarterback til at gå i første runde af min mock draft i form af West Virginias Geno Smith.

Jeg er langt fra sikker på, at han ryger i første runde, men både han og Matt Barkley og måske en helt tredje kan gå højt. De hold som har tilføjet quarterbacks via free agency (Oakland, Arizona, Buffalo) har primært lavet korte aftaler, så der vil blive valgt quarterbacks. Spørgsmålet er bare hvor højt.

Anyway, her er min første mock draft.

1. Kansas City Chiefs – OT Luke Joeckel, Texas A&M
Det kan ligeså godt blive Eric Fisher, der har lidt større upside men under alle omstændigheder ligner valget en venstre tackle.

2. Jacksonville Jaguars – DE Dion Jordan, Oregon
Jaguars’ pass rush var forfærdeligt sidste år, og Gus Bradley har brug for en “LEO” til sit forsvarssystem.

3. Oakland Raiders – DT Sharrif Floyd, Florida
Raiders har huller alle vegne, og et af de største er på den defensive linje. De er vilde med Floyd fra Florida.

4. Philadelphia Eagles – OT Eric Fisher, Central Michigan
Eagles’ offensive linje trænger til en opgradering, og Fisher vil kunne bemande venstre tackle-positionen i mange år frem.

5. Detroit Lions – DE Ziggy Ansah, BYU
Lions’ head coach Jim Schwartz coachede Ansah ved Senior Bowl og var meget imponeret over det upolerede talent.

6. Cleveland Browns – CB Dee Milliner, Alabama
Browns har gjort det solidt i free agency, men der mangler fortsat kvalitet på cornerback. Milliner og Joe Haden vil udgøre en fantastisk duo.

7. Arizona Cardinals – OT Lane Johnson, Oklahoma
Det er slet ikke sikkert, at Johnson er på brættet, men hvis han er, må Cardinals slå til. Levi Brown er bedst på højre side af linjen.

8. Buffalo Bills – QB Geno Smith, West Virginia
Det kan ligeså godt blive en guard og så Barkley eller Ryan Nassib i anden runde. Men Smith er draftens bedste quarterback og kan lære et år eller to bag Kevin Kolb.

Skriv et svar