Football For Folket!

Mock Draft 2013 Draft Day – Søren Hygum Hansen

Søren Hygum Hansens mock draft er præget af, at det er en usædvanlig uforudsigelig draft i 2013. Se her hvem han har sendt til de 32 hold – i en 1. runde, hvor der ikke bliver valgt nogen quarterbacks.

Dette er kort og godt den vildeste mock draft, jeg nogensinde har lavet. Og Draftday.dk dækker nu den tiende draft – vi begyndte i 2004 – så det er blevet til rigtigt mange mock drafts efterhånden.

Aldrig har der været så meget usikkerhed i top 10, og aldrig har så mange spillere været i spil i bunden. Ganske enkelt, fordi toppen savner elite-spillere, der med sikkerhed vil blive valgt til ét hold, og fordi det hele er mere “flad leverpostej” end “højtbelagt smørrebrød” i 2013. Spillerne ligger tæt i værdi, og ifølge flere kilder er der kun 10-12 spillere, der har førsterundevalg-karakterer mod normalt 18-20. Men der SKAL vælges 32, og derfor kommer mange flere spillere på banen, og det øger usikkerheden.

Det kan meget vel gå helt galt for min mock draft på førstevalget eller måske allerede senere i top 3, hvis Oakland Raiders vælger cornerback D.J. Hayden og ikke Sharrif Floyd, som mange tror.

Her er mine valg: Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

1. Kansas City Chiefs – OT Eric Fisher, Central Michigan
Vi har aldrig nogensinde oplevet det i de år, hvor Draftday.dk har eksisteret: Få timer før draften ved vi stadig ikke, hvem der bliver topvalget. Jeg tror på Fisher, fordi han har mere “upside” end Luke Joeckel, men jeg kan tage fejl. Uanset hvad vil Fisher starte i ti år for Chiefs, der samtidig før eller siden sender Branden Albert til Miami i en handel.

2. Jacksonville Jaguars – OT Luke Joeckel, Texas A&M
Meget tyder på, at Jaguars kører sikkert og vælger en offensive tackle. Jaguars-ledelsen har gjort det klart, at den gerne vil vælge en højre tackle med Eugene Monroe som venstre tackle. Og Joeckel beskrives som en ”perfekt” spiller uden svagheder.

3. Oakland Raiders – DT Sharrif Floyd, Florida
Raiders vil, som så mange andre, gerne handle ned. Det sker dog næppe i en draft, hvor 1. runde er blevet beskrevet som “svag” og den værste i 10 år. For der er ingen elitespillere at handle op efter. Floyd, der er af én af mine yndlingsspillere i denne draft, kan med tiden blive en Warren Sapp-type linemen, men han har stadig et stykke igen. Outsider er D.J. Hayden fra Houston.

4. Philadelphia Eagles – OT Lane Johnson, Oklahoma
Johnson eller Dion Jordan? Gode kilder, jeg stoler meget på, er i hver deres lejr. Jeg tror, at Eagles vælger Johnson, der har fødderne og farten til fungere i Chip Kellys “up temp”-angrebssystem. Holdet har vist store interesse for ham. Men Jordan, som Kelly havde hos Oregon, er et mindst lige så godt fit for et hold, der savner en ny ”edge rusher”.

5. Detroit Lions – DE Ziggy Ansah, BYU
Ansah er upoleret, men en fænomenal atlet. Lions’ defensive line coach Jim Washburn kan om nogen bruge Ansah i Lions’ “Wide 9”-linjessystem, hvor den afrikanske speedster bare kan hamre fremad banen og udnytte sin fantastiske fart uden at tænke på, hvad der sker omkring ham.

6. Cleveland Browns – OLB Dion Jordan, Oregon
Browns er én af top 10’s svære størrelser. Med en ny ledelse anført af general manager Mike Lombardi har Browns formået at skabe forvirring omkring valget. Jeg tror, de springer skulderskadede Dee Milliner over, der indleder training camp på PUP-listen, for i stedet at vælge Dion Jordan, som er blevet sammenlignet med Aldon Smith. En pass rusher kan hjælpe et i forvejen udmærket secondary.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar