Krigeren, der faldt

Historien om Mike Mamula er i dag en historie til skræk og advarsel om, at NFL-holdene ikke altid bør lade sig friste af en fænomenal workout under The NFL Scouting Combine. 

– Denne Scouting Combine viser, at Mamula måske er en af de mest talentfulde pass rushers, der er kommet ind i NFL det sidste årti.

Sådan lød de rosende ord i en artikel skrevet for præcist 12 år siden af en sportsverdenens mest anerkendte journalister, Sports Illustrateds Peter King.

Ordene omhandlede en dengang 21-årig forsvarsspiller fra Boston College. Mika Mamula hed spilleren, og han var først i februar 1995 det helt store samtaleemne under The Scouting Combine i Indianapolis. Han var den atlet, som trænere, spillere og ikke mindst medierne igen og igen talte om. Han var ”The Talk of the Town”.

Når The Scouting Combine for alvor begynder i den kommende weekend, vil Mike Mamula uden tvivl også blive nævnt – og ikke mindst husket.

Men dét af en årsag, han nok ikke bryder sig om at blive husket for.

Han er nemlig i dag kendt som den ultimative ”workout warrior”, der ikke var mere end det, for Mamula formåede aldrig i NFL at leve op til de tårnhøje forventninger, der var til ham. Én af de mest talentfulde pass rusher det sidste årti – som Peter King kaldte ham – blev nemlig også et af de helt store ”draft busts”.
– Han er én, man bør huske. Hans historie springer i øjnene, har den tidligere New York Giants-head coach og offensive coordinator hos Baltimore Ravens, Jim Fassel, sagt.

Lærte nogle særlige tricks

Få uger inden The NFL Scouting Combine i Indianapolis skænkede de færreste i NFL-verdenen Mike Mamula en tanke. Ganske vist havde den 6’5, 252-pund store defensive end lavet 13 sacks i sin junior-sæson i 1994, men det var i den – kvalitetsmæssigt set – mindre gode Big East-konference. Og det hjalp ikke ligefrem Mamulas draftværdi, at talentspejderne mente, at han manglede en passion for spillet, og han blev betegnet som en ”tweener”. En spiller, der hverken var et helt ideelt fit som defensive end eller som outside linebacker. Derfor var det den gængse opfattelse, at Mike Mamula ikke var mere end et potentielt fjerderundevalg.

Den status skulle han dog hurtigt få talentspejderne til kraftigt at revurdere.

Mike Mamula blev i ugerne op til The NFL Scouting Combine høvlet i form af Mike Boyle. Den ansvarlige for den fysiske træning hos Boston University havde sagt ja til at hjælpe Mamula, der altså spillede for rivalerne Boston College. Det samarbejde er nu nærmest legendarisk i NFL-kredse.

For Boyle havde en helt anden tilgang til, hvordan man forbedrer de enkelte spilleres præstationer i de øvelser, de skulle foretage under The Scouting Combine, og i Mamula havde Boyle den bedste atlet, han nogensinde havde arbejdet sammen med.

Det var det perfekte match.

Med Boyles råd – og tricks – i bagagen tog Mamula til Indianapolis, hvor han den 10. februar 1995 leverede en workout, der for længst er gået over i historien.

Første øvelse var ”The Vertical Jump”-øvelsen, hvor Mamula fulgte Boyles råd ved at spænde i skuldrene og trække dem en smule tilbage, da han skulle til at hoppe.

Forbløffede iagttagere

Da selve hoppet måles fra det punkt, spilleren kan nå fra flad fod og til det punkt, spilleren når via sit hop, betød det nemlig, at Mamulas udgangsposition ved hjælp af en simpelt bevægelse i ryggen var langt dårligere end alle andre spillere, der – naturligt, som man normalt ville – strakte sig helt ud, da de skulle finde ”udgangshøjden”. For Mamula var på forhånd ikke strakt helt ud i kroppen.

Ingen af de mange talentspejdere og NFL-ledere, der så Mamula gøre sig klar til hoppet, opdagede tricket. Og de blev taget derfor stærkt forbløffede og dybt imponerede, da Mamula hoppede 38 inches – en højde, som kun seks andre spillere nåede op på. Reelt var hoppet dog ikke noget helt specielt – men det var udgangspositionen altså til gengæld.

Næste øvelse var bænk pres, hvor Mike Boyle havde anbefalet Mamula at ”manipulere” under øvelsen med den 225-pund kilo tunge vægtstang.

Reglerne kræver, at det først tæller som en repetition, når spilleren har løftet vægtstangen op i strakte arme. Derfor var det den almindelige opfattelse blandt vægttrænere, at spilleren skulle løfte vægtstangen langsomt og kontrolleret, så spilleren ikke tog unødvendige repetitioner, der alligevel ikke blev godkendt. Det ville være spild af kræfter.

Boyle var af en helt anden opfattelse. Han bad Mamula om at løfte stangen så hurtigt som muligt, så det var umuligt for kontrollanten at bedømme, om armene var strakte eller ej. I det samme øjeblik, Mamula følte, at armene var nærved strakte, skulle han hurtigt hive vægtstangen ned mod brystkassen igen.

Også det trick lykkedes. Mamula blev bedømt til at tage hele 26 repetitioner med 225-pund vægtstangen – svarende til det antal, som USCs 323-pund gigantiske og superstærke offensive tackle Tony Boselli havde taget.

NFL-lederne og talentspejderne troede ikke deres egne øjne, og de var meget imponerede over Mamulas præstation.

Mike Mamula var som en superhelt

Den fænomenale workout fortsatte. Mamula løb således en 20-yard shuttle på 4.03 sekunder – hurtigere end nogen wide receiver – og lavede et broad jump på ti feet fem inches. Og så nettede han flotte 33 point under Wonderlic-intelligenstesten.

Sidste øvelse var den højtprofilerede 40-yard dash. Mike Mamula havde under Mike Boyles bevågenhed og ledelse især arbejdet med de første ti yards på distancen, som Boyle mente var altafgørende. Andre spillere brugte ti, korte skridt på at løbe de første ti yards, Boyle lærte sine klienter – herunder Mamula – at løbe de første ti yards på bare syv, længere skridt.

Resultatet var bemærkelsesværdigt: Foran trænere som Bill Parcells og Don Shula løb Mike Mamula sin ”40-yard dash” på ekstremt hurtige 4.62 sekunder – en uovertruffen, nærmest urimelig hurtig tid for en spiller af hans størrelse.

Dem, der fulgte The Scouting Combine, var i chok oven på den præstation.
– Han er en sjælden set god atlet. Én af dem, der kommer engang hvert femte eller tiende år, mente Philadelphia Eagles’ head coach Ray Rhodes.

Buffalo Bills’ director of personnel, Dwight Adams, sammenlignede Mamula med de bedste superhelte.
– Havde han fortsat på den måde, ville han have fået en kappe på ryggen, mente Adams.

Mike Mamulas workout under The Scouting Combine gjorde ham efterfølgende til mangemillionær. Spilleren, der forud for arrangementet i Indianapolis blot var et sandsynligt fjerderundevalg i draften, strøg nu op af de mange draft boards i en forrygende raketfart.

Eagles byttede picks for at få ham

Og den 29. april 1995 kom så belønningen. De små tricks – som Boyle kunne lære enhver, men som ingen andre brugte – betød nemlig i sidste ende, at Philadelphia Eagles og en dybt imponeret Ray Rhodes valgte Mamula med det syvende valg i første runde – og kort efter gav de ham en fireårig aftale til en værdi af syv millioner dollars. Rhodes havde oven i købet byttet to andenrundevalg væk for at komme længere frem i første runde, så han kunne vælge det talent, han så inderligt ønskede at få.
– Han kan blive den mest produktive spiller fra dette års draft, mente Rhodes.

Det blev han bare ikke.

For da først Mike Mamula tog sine shorts af og i stedet iklædte sig en spillerdragt, skulderbeskyttere og en hjelm, stod det hurtigt klart, at han ikke var noget ud over det sædvanlige, for på banen kunne han slet leve op til sin præstation fra Indianapolis.

I sine første tre sæsoner i Philadelphia lavede han samlet 17.5 sacks – ikke mange sacks Mamulas draftstatus taget i betragtning – og han havde store problemer på løbespil, hvor han gang på gang blev løbet over ende. Han var ganske enkelt ikke nogen god football-spiller, og han havde ikke forståelse og ”flair” for spillet. Og så var Mamula ikke passioneret og dedikeret, sådan som nogle talentspejdere – inden han leverede sin fantom-workout – havde gennemskuet.

I 1998 missede han hele sæsonen med en korsbåndsskade, og i 1999 og 2000 underpræsterede han atter.

Først i det nye årtusinde var det så slut.

Mike Mamula – der for længst havde fået betegnelsen ”draft bust” – trak sig tilbage efter fem år i NFL, hvor han var en kæmpe skuffelse, og hvor han ikke viste sig at være mere end en ”workout warrior”.
– Nogen gange fokuserer man for meget på en spillers potentiale, og så får man problemer, har Houston Texans’ general manager Charley Casserly siden sagt.

Hurtige tider ikke nok

I dag er Mike Mamula skrækeksemplet på en spiller, der ”snød” sine omgivelser qua en historisk god præstation under The Scouting Combine. Han beviste, at hurtige 40-yard dashes, mange løft i bænk pres-øvelsen og høje hop ikke altid gør et talent til en god NFL-spiller.

Derfor vil NFL-holdene uden tvivl have Mike Mamula i erindringen, når de i de kommende dage måler, vejer og tester de mere end 300 håbefulde talenter, der deltager i dette års Scouting Combine.

Alligevel kan man ikke udelukke, at historien om Mike Mamula vil gentage sig. En historie, hvor en spiller efter en opsigtsvækkende workout går fra at være ukendt til at være et højt draft pick. Det mener Baltimore Ravens’ general manager Ozzie Newsome i hvert fald:
– Det sker hvert eneste år. For du vil altid have disse ”workout”-vidundere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *