Football For Folket!

Matt Kalil, OT – USC

Højde: 6’6 Vægt: 308

Matt Kalil er én af de offensive tackles, du kan sætte over på venstre flanke – og så behøver du ikke at tænke på at opgradere den position de næste ti år.

Ex-USC-stjernen har nemlig fysikken og evnerne til at fungere som en solid og pålidelig venstre tackle. Han er høj, stor og samtidig meget mobil. Han er en meget letfodet offensiv tackle, der kan bevæge sig hurtigt fra side til side, og som kan nå op af banen og sætte blokering to og tre. Teknisk set er han samtidig solid, han forstår at positionere sig i forhold til at sætte den rette blokering, og med sin rækkevidde kan Kalil dække et stort omfang både udvendig og indvendig.

Bodyguard for Matt Barkley
Det siger lidt om hans evner, at Tyron Smith, som Dallas Cowboys valgte med niendevalget i draften i 2011, i sine de sidste to sæsoner hos The Trojans startede i højre side, selvom han er en fysisk freak, der burde være venstre tackle. Men her var Matt Kalil allerede en effektiv bodyguard for quarterback Matt Barkley.

En svaghed er dog, at han ind i mellem er for aggressiv, hvorefter han ikke fastholder blokeringen, men det bør kunne ændres til det bedre i NFL. Til gengæld har han haft en lille niche-rolle hos USC, hvor han alene i 2011-sæsonen blokerede fire spark på special teams.

Matt Kalils bror er Ryan Kalil, der regnes for at være én af NFLs bedste centere, og som har været i tre Pro Bowls. Lillebror Matt har startet de sidste 25 kampe hos USC, og spilleren, der både er blevet sammenlignet med Browns’ Joe Thomas, Patriots’ Nate Solder og Packers’ Bryan Bulaga, vil kunne starte mange, mange år fremover for sit NFL-hold.

Skriv et svar