Football For Folket!

Fletcher Cox, DT – Mississippi State

Højde: 6’4 Vægt: 298
“The Beast”, som Cox kaldes, er en født football-spiller, der kan spille flere positioner på forsvarslinjen, og som derfor har værdi på mange områder.

Hos Mississippi State, hvor han i 2011 var et All-SEC-valg, fik han spilletid som både defensive end og defensive tackle, men det er dog især på sidstnævnte position i et 4-3-forsvar, at han projekteres til i NFL.
– Cox er stærk og atletisk. Han er hvert år blevet større, og han har kropsbygningen til at tage på i vægt. Og du kan stille ham op, hvor du ønsker på linjen – indvendig eller udvendig, siger en anonym NFL-talentspejder til Pro Football Weekly.

Et stort potentiale
Hos Mississippi State lavede Fletcher Cox i 2011 kun fem sacks og 56 tacklinger, men iagttagere peger på, at han kan blive en endnu bedre pass rusher i fremtiden. Det skyldes, at han er så let på fødderne, hurtigt kommer fremad banen og samtidig er meget smidig. Hans potentiale som pass rusher er derfor stort, og det er derfor, at hans værdi er steget, efter at han erklærede, at han gik i draften.

Cox’ instinkt og teknik er stadig ikke som ønsket, og han bruger sit ”bull rush” alt for meget, hvorfor han skal udvikle flere våben i sit arsenal af finter.

Men Fletcher Cox har et potentiale, som få defensive tackles i draften, og han bør blive en stærk starter i NFL.

Stats i 2011: 56 tacklinger, fem sacks

Skriv et svar