Football For Folket!

Draftday.dk kommenterer: 3. runde

Her kan du læse Draftday.dk’s kommentarer til 3. runde af 2012-draften.

64. Indianapolis Colts – TE Dwayne Allen, Clemson
Indianapolis Colts gjorde noget formentligt historisk, da holdet tog de første to tight ends, der blev valgt i draften. Han er en mere komplet tight end end Coby Fleener, men er ikke et så skarpt kastemål.

65. St. Louis Rams – Trumaine Johnson, Montana
En “size-speed”-cornerback, der har evnerne til at blive en første-cornerback i NFL, men han har character issues. Men det bekymrer ikke Jeff Fisher, der allerede har valgt Janoris Jenkins.

66. Minnesota Vikings – CB, Josh Robinson, Central Florida
Vikings tog ikke Morris Claiborne, men vælger en cornerback, der potentielt kan starte. En zone-cornerback, der tidligere har imponeret mod A.J. Green i college. Har også værdi på special teams.

67. Denver Broncos – RB Ronnie Hillman, San Diego State
En kompaktbygget, men hurtig running back, der i 2011 løb for over 1700 yards, og som har playmaker-evner (har scoret et 99-yard TD i college). Hans størrelse bekymrer dog (5’9, 200), og han kan ikke være en arbejdshest i NFL.

68. Houston Texans – WR DeVier Posey, Ohio State
Havde en længere karantæne i 2011 på grund af en sag om modtagelse af ulovlige ydelser, men viste sit værd ved The Senior Bowl. Har en god størrelse, men er ikke mere end en reserve. Det var tidligt for ham.

69. Buffalo Bills – WR T.J. Graham, North Carolina State
En X-receiver, der i 2011 både førte NC State i receiving og kick return. Fumblede seks gange i 2011, er en lille receiver, men er en meget hurtig herre. Dog ikke en starter-kaliber receiver, som Bills havde brug for at finde i denne draft. Et overraskende tidligt valg.

70. Jacksonville Jaguars – P Bryan Anger, California
Anger imponerede under The Scouting Combine, hvor han var så god, at en talentspejder sagde, at det var den bedste workout, han havde set i mange år. Det er sjældent, at punter bliver valgt så tidligt, men Anger har benstyrken og evnerne til at blive en faktor i NFL. Han har puntet i fire år i college football.

71. Washington Redskins – Josh LeRibeus, SMU
Startee 13 kampe som venstre guard hos SMU i 2011. En hårdfør, arbejdsom guard, der især gør det godt på løbespil. Kan også agere center, men er en spiller, der skal udvikles. Det var tidligt for ham, hvis man følger konsensus.

72. Miami Dolphins – DE Olivier Vernon, Miami (Fl.)
Miami vælger en lokal dreng i Vernon, der var suspenderet i dele af 2011-sæsonen på grund af en sag om modtagelse af ulovlige ydelser. Han er en stærk “power rusher”, der dog stadig er upoleret. Et projekt.

73. San Diego Chargers – S Brandon Taylor, LSU
En fysiskbetonbet safety, som trænere fra andre SEC-hold roste til skyerne. Lederen af et stærkt LSU-secondary, og han stormede frem i månederne op til draften. Kan være med til at erstatte Steve Gregory.

74. Kansas City Chiefs – OT Donald Stephenson, Oklahoma
Meget atletisk tackle med lange, lange arme. Blæste banen omkuld ved the Scouting Combine med en fantastisk 40-yard tid, og det hjalp hans værdi. Har brug for en stærk, disciplineret kultur og “hands on”-coaching for at få maksimal succes.

75. Seattle Seahawks – QB Russell Wilson, Wisconsin
Et overraskende valg når man tænker på hvor mange behov Seattle har. Ingen betvivler Wilsons talent, hans arbejdsmoral og lederegenskaber, men han har en lang læringskurve foran sig, og hans manglende størrelse vil altid være et minus.

76. Houston Texans – OG Brandon Brooks, Miami (Oh)
En stor, massiv guard på 346 pund, der ikke var inviteret til the Scouting Combine. Har lange, lange arme og er virkelig stærk, og Brooks kan smides ind på højre side af linjen, hvor Texans har mistet Matt Brisiel.

77. New York Jets – LB Demario Davis, Arkansas State
Et overraskende valg. Gjorde det udmærket ved Senior Bowl, hvor han gav prøver på sin hurtighed. Er en dygtig special teamer, der formentligt skal gøre tjeneste som inside linebacker hos Jets.

78. Miami Dolphins – TE Michael Egnew, Missouri
En fantastisk atlet med masser af fart til at true modstanderne ned gennem midten. Egnew er en marginal inline blocker, men han har stensikre hænder og vil hjælpe Dolphins’ kasteangreb.

79. Chicago Bears – FS Brandon Hardin, Oregon State
Sad ude hele 2011-sæsonen på grund af en skulderskade. En dygtig special teamer der har erfaring som cornerback fra college men hvis fremtid ligger på safety. Kan kæmpe om  spilletid allerede som rookie.

80. Arizona Cardinals – CB Jamell Fleming, Oklahoma
Intelligent zone-corner der får hænderne på en masse bolde og som også kan bidrage på special teams. Fleming mangler hurtighed og er teknisk ikke super stærk, men han var produktiv for et stort college program, og det er et plus.

81. Dallas Cowboys – DE Tyrone Crawford, Boise State
Endnu en forsvarsspiller til Cowboys. Canadieren Crawford er en alsidig lineman, der kan bruges i flere forskellige fronter. Han har kun startet en enkelt sæson men har alligevel lavet 13,5 sacks i to år hos Boise State. Giver dybde med potentiale til at starte.

82. Tennessee Titans – DT Mike Martin, Michigan
En dygtig run stopper der spiller med et lavt tyngdepunkt og er svær at flytte. Konkurrenceminded og passioneret men han mangler noget højde og er ikke en super atlet.

83. Cincinnati Bengals – WR Mohamed Sanu, Rutgers
Torsdag blev Sanu udsat for en ond spøg, da han blev ringet op med nyheden om, at han var blevet valgt af Bengals i første runde. Det var en and. Nu ender den fysiske Sanu alligevel i Cincinnati, hvor han kan komplementere A.J. Green som det korte- og mellemlange mål ind over midten.

84. Baltimore Ravens – RB Bernard Pierce, Temple
Temples Pierce har en god kombination af størrelse og hurtighed, og han satte skolerekorder som junior i 2011 (løb for 1481 yards og hele 27 TDs), men han er ikke speciel på nogen måder som running back på banen med udstyret på. Hos Ravens vil han supplere Ray Rice i løbeoffensiven.

85. Detroit Lions – CB Dwight Bentley, Louisiana-Lafayette
Et godt valg. Flere mener, at Bentley har starter-potentiale, og han kan spille i flere systemer. Bentley er samtidig en god fyr, der er moden, og som kan agere som “gunner” på special teams. Et minus? Han har ikke en ideel kropsbygning.

86. Pittsburgh Steelers – LB Sean Spence, Miami (Fl.)
Spence har et godt instinkt og kommer fra en skole, der har produceret et hav af NFL-linebackers – kendt som “Linebacker U”. Han var holdkaptajn hos Miami, lavede 106 tacklinger i 2011, men der er spørgsmålstegn ved hans størrelse.

87. Cleveland Browns – DT John Hughes, Cincinnati
En nose tackle-type lineman, der kan få værdi på de første to downs, men som aldrig bliver mere end en reserve. For han er en mindre god atlet – han missede The Scouting Combine med en knæskade.

88. Philadelphia Eagles – QB Nick Foles, Arizona
Foles havde ikke en god optakt til draften, men var et stort navn i college og en udmærket “pocket passer”. Han har været meget produktiv hos Arizona, men hans beslutninger er ikke altid de bedste. Ikke mere end en reserve i NFL – hos Eagles for Michael Vick.

89. New Orleans Saints – Akiem Hicks, Regina (Canada)
Saints’ første valg i 2012-draften kom fra Canada. Hicks er en stor fyr (6’4, 318), der indledte karrieren hos LSU, men som skiftede til en canadisk skole, da han blev suspenderet i 2009. Han er upoleret, men har masser af potentiale, utroligt lange, muskuløse arme (35 inches) og vil med tiden kunne være en god gevinst for Saints. Men han kræver tid og ro til at vænne sig til livet i NFL.

90. New England Patriots – Jake Bequette, Arkansas
En defensive end/linebacker-type, der er meget kvik, og som har været holdkaptajn i to år. Han er dog kun et middelmodig atlet, men er en lidt arrogant, for selvsikker type, lyder vureringen.

91. Atlanta Falcons – OT Lamar Holmes, Southern Mississippi
En stor lineman, der bedst begår sig på højresiden, og som gjorde det udmærket ved The East West Shrine-Game. Men kun en reserve-type i NFL.

92. Indianapolis Colts – WR T.Y. Hilton, Florida International
Colts handlede sig tilbage i 3. runde og overtog 49ers’ valg. Med det valg tog Colts Hilton – en lille, hurtig og væver receiver, der kan hjælpe Andrew Luck yderligere efter valget af to tight ends tidligere i draften.

93. Cincinnati Bengals – DT Brandon Thompson, Clemson
Endnu en defensive lineman til Bengals. Brandon Thompson er en stærk velbygget defensive tackle, der primært vil gøre tjeneste på første og anden down som run stopper. Kan spille i både 4-3 og 3-4 systemet.

94. New York Giants – CB Jayron Hosley, Virginia Tech
Hostley var højt rangeret hos mange hold, men det var lige indtil, han dumpede en marihuana-test under the Scouting Combine. Han falder til bunden af tredje runde, hvor han igen bliver et value pick for Jerry Reese. En dygtig slot corner der også kan bidrage som returner.

95. Oakland Raiders (komp) – OG Tony Bergstrom, Utah
Raiders skifter til et zone-system under den nye offensive koordinator Gregg Knap. I Bergstrom får de en mobil lineman, der passer godt til den type af blokeringssystem. Bergstrom er en snu lineman med solid teknik, men han mangler noget styrke.

Skriv et svar