The Draft Room – del 1

Taler med bibliotekaren og styrketræneren
Hvor dybt er det? Så dybt, at en scout i mange tilfælde har talt med blandt andre både talentets high school-træner, hans styrketræner på universitetet, bibliotekaren, der lånte spilleren bøger, og med de natklubs-bestyrere, som kender talentet fra det lokale diskotek.
– Du forsøger at vide alt, fortæller Tony Softli, til Draftday.dk.

Det er kommet frem, at New York Jets beder alle i organisationen, der har haft kontakt med en spiller, om at skrive en rapport. Selv den medarbejder, der i lufthavnen henter et talent, som skal på besøg hos Jets, skal aflægge rapport. Hvordan var hans adfærd under bilturen? Var han uhøflig? Ville han snakke? Sad han bare og sms’ede undervejs?

De endelige rapporter hos Jets indeholder ifølge ESPN både navnene på spillerens brødre, søstre, onkler og tanter, og der er sågar et fotografi af spillerens hjem i rapporten.

Tony Softli fortæller, at er der et ”rødt flag” ud for spilleren i en area scouts indledende rapport, bliver NFL-holdets egen sikkerhedschef, der ofte er en tidligere politiefterforsker eller FBI-agent, bedt om at se nærmere på spillerens baggrund for at afklare, om sagen var så alvorlig, som antaget.

Han bruger sine kilder hos politiet til hjælp, og inden draften udsender NFL Security – der er ligaens sikkerhedsafdeling – så deres baggrundsrapporter om de spillere, der er på vej ind i ligaen. Og de rapporter har ifølge Softli alt. Simpelthen alt. NFL Security ved som eksempel, hvis en spiller har fået en større håndfuld parkeringsbøder.
– Du ved alt om manden, før du vælger ham i draften, fortæller Tony Softli.

Syv mænd ser én spiller
Nogle talenter bliver evalueret af adskillige repræsentanter fra samme hold, inden den endelige rapport på spillerens spillemæssige evner bliver skrevet. Først ser en area scout ham an, dernæst bliver han analyseret af en såkaldt national scout, som dobbelttjekker talenter i hele landet, så kommer holdets scouting director eller general manager forbi, og når sæsonen er slut, vil både cheftræneren, koordinatoren og positionstræneren også evaluere optagelser af spilleren.

Processen er lang, krævende og ekstremt omhyggelig.

Men processen giver altså også op mod syv forskellige syn på spilleren. Og det forklarer, hvorfor det kan være så svært at sammensætte et draft board, hvor holdets topfolk – i hvert fald på papiret – er enige om de karakterer, som hver enkelt talent skal have samt rangeringen af dem.
– Den endelige holdning til en spiller er baseret på alles holdninger, fortæller Greg Gabriel til Draftday.dk.

Typisk skaber et hold sit draft board inden The Scouting Combine, men finpudsningen sker i ugerne op mod draften, hvor The Draft Room er mødested for 12-14 timer-lange seancer, hvor trænere, scouts og ledende skikkelser drøfter hver eneste spiller, som holdet overvejer at vælge. Den person, der administrerer draften, beder alle i lokalet om – én efter én – at give deres endelige kommentarer om spilleren, før man kommer til dét, der skal være konsensus.

Og det er netop i de situationer, at der kan blive råbt højt.
– Nogle gange bliver der sagt nogle hårde ting, men det handler bare om at gøre det rigtige i sidste ende, fortæller Tony Softli til Draftday.dk.

Ophidset træner måtte forlade lokalet
Ét eksempel er et NFL-hold, der for nogle år siden på et møde umiddelbart inden draften havde besluttet, at det ville vælge enten én bestemt defensive eller én bestemt linebacker i 1. runde. Problemet var bare, at gruppen var delt i to. Især trænerne hos holdet mente, at man skulle vælge den defensive end, og det førte nogle meget ophedede diskussioner med sig. Til sidst blev en fortørnet træner bedt om at forlade lokalet og køle ned, fordi han i arrigskab havde sagt sin alt, alt for uforbeholdne mening om den spiller, han mente, at holdet ikke burde vælge.

Skænderierne omhandler altså ofte holdets draft board, der er fundamentalt i forståelsen af, hvorfor et hold agerer, som det gør på draft day. For holdets ledelse følger slavisk tavlen på væggen, når det er ”on the clock” og har få minutter til at vælge en spiller. Uden det overblik, som tavlen giver, ville draft day være langt, langt mere kaotisk, end det er.

Da Greg Gabriel indledte sin karriere i begyndelsen af 1980’erne hos Buffalo Bills, havde de fleste NFL-hold en tavle, hvor det havde rangeret lige præcist det antal spillere, der skulle vælges i draften. Det var dengang, hvor draften bestod af 12 runder, og ligaen af 28 hold – og derfor bestod tavlen af 12 rækker med i 28 spillere i kolonnerne under – i alt 336 spillere, der var rangeret. På den måde kunne holdet altså følge draften og tavlen og derved se, om en modstander valgte en spiller før eller efter den rangering, som holdet selv havde på spilleren.
– Men det gør ingen mere, siger Greg Gabriel til Draftday.dk.

I dag arbejder NFL-holdene i stedet med mindre såkaldte ”main boards” – hovedtavler – og holdene har kun listet de spillere, som reelt er i spil til et valg.
– Du har kun de spillere på tavlen, som du vil vælge. Hvis du har elimineret en spiller i processen, vil du end ikke have hans navn på tavlen. For du vil ikke skabe forvirring, fortæller Greg Gabriel.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *