The Draft Room – del 1

Scouts og trænere diskuterer
Det er en offentlig hemmelighed i NFL-verdenen, at der hos nogle hold er splid mellem på den ene side holdets scouts og på den anden side trænerne.
– I nogle organisationer er de end ikke tæt på at have en fælles, indbyrdes forståelse, fortæller John Middlekauff.

Scouts og trænere bruger sjældent meget tid sammen, for førstnævnte gruppe er konstant på farten i jagten på den uslebne diamant, mens trænerne ikke har nok timer i døgnet til at forberede sig til næste søndags NFL-opgør. De tænker derfor ikke på draften før efter sæsonen. Når de to grupper så endelig er sammen, kan det i nogle tilfælde føre til konflikter og sågar ophidsede øjeblikke, hvor to stridende personer står tæer mod tæer i holdets draft room, mens de råber af hinanden.
– Scouts og trænere kan nogle gange have hver deres holdning, og som draften nærmer sig, bliver diskussionerne hårdere, fortæller Terry Shea, der er tidligere offensiv koordinator hos Chicago Bears og assistenttræner hos flere NFL-hold, til Draftday.dk.

Sådan er det i en verden, hvor egoerne ofte er store, og hvor der kan være mange, meget forskellige holdninger til samme tight end, som kræver en heftig diskussion.
– En scout kæmper måske for en fyr, der er fra det område, han har scoutet, mens træneren måske kæmper for en anden fyr, han gerne vil træne. Og træneren er bekymret for sit eget job. Du ser det ikke altid, men du ser meget, siger den tidligere NFL-leder, Tony Softli, til Draftday.dk.

Tony Softli har en kolossal erfaring fra adskillige draft rooms, efter at han fra 2000 og frem til 2006 var Carolina Panthers’ director of college scouting og siden i de efterfølgende fire sæsoner frem til 2010 var St. Louis Rams’ vice president player personnel. Han har gennem årene været med til at vælge profiler som Steve Smith, Julius Peppers, Jordan Gross, Kris Jenkins, Sam Bradford, James Laurinaitis og Chris Long.

Træneren vil have en ny type
Det til tider anspændte forhold skyldes flere faktorer. Ofte er scouts unge, ivrige fyre i 30’erne, der dog ikke har en længere baggrund fra NFL, og det kan koste på respektkontoen hos de højtprofilerede, ”old school”-trænere, som de skal debattere med. Det betyder også, at nogle trænere overruler det arbejde, som holdets scouts har lavet, fordi de har deres egne skarpe holdninger til en spiller, som de baserer 30 års erfaring på.

Omvendt kan det drive nogle scouts til vanvid, hvis en træner konstant skifter holdning til, hvilke type spillere han vil have. Det ene år vil han have vævre, hurtige cornerbacks, det næste år store, høje cornerbacks – fordi det er nu er trenden i NFL.
– Jeg har hørt, at der i nogle organisationer ikke er en gennemsigtighed og en klar besked fra toppen af ledelsen og nedefter omkring, hvad træneren ønsker, siger John Middlekauff.

Han fortæller, at da han evaluerede college-spillere i det vestlige USA som area scout hos Philadelphia Eagles, fik han udstukket nogle klare parametre fra holdets daværende head coach, Andy Reid, om, hvad holdet søgte efter i spillerne. For eksempel skulle de defensive ends være små og hurtige for at passe ind i holdets ”Wide 9”-forsvarslinjesystem.
– Jeg vidste præcist, hvordan vores trup så ud, hvad vores system var, og hvad vi ledte efter, fortæller John Middlekauff til Draftday.dk.

Men sådan er det altså ikke hos alle hold, og det skaber spændinger og mistillid mellem nogle folk fra de to lejre, der helst skal spille sammen, hvis draften skal være succesrig.

Har besøgt 271 universiteter
Det er en lang og krævende proces at nå til enighed om, hvilken bedømmelse som hver enkelt spiller skal have. Er han god nok eller ej? Det kræver ét års arbejde og et budget på flere millioner dollars at evaluere sig frem til.

Mange hold bruger som bedømmelse et karaktersystem, der går fra 1.0 som det laveste til 9.0 som det højeste. Det siges, at kun to spillere gennem tiderne har fået topkarakter hos et hold – nemlig Bo Jackson og O.J. Simpson. Typisk vil holdet kun overveje at vælge spillere, der har en karakter på over 5,5. Alt under det betragtes som undrafted free agents.

Samtidig bruger flere hold en skala med værdierne A, B, C, D og F, når de evaluerer en spillers personlighed, helbred og mentale styrke. A er topkarakteren, mens F er noget skidt og reelt gør spilleren ikke-valgbar. For eksempel fordi han er et kæmpe problembarn, eller fordi han har en alvorlig hjertefejl. En quarterback kan altså få værdien 7.0 + A-B-B, hvilket vil svare til, at han på banen er en potentiel Pro Bowler, som generelt har en stærk personlighed, et godt helbred og en god mental styrke.

Når college-sæsonen er slut, har holdets area scouts skrevet deres evalueringsrapporter på de spillere fra de hundreder af universiteter og mindre skoler, som de har besøgt. Sidste år lagde alene New York Jets’ scouts vejen forbi 271 universiteter og skoler, Arizona Cardinals’ stab skrev 3400 rapporter på 2013-draftens talenter, og New York Giants’ area scout, Joe Collins, kørte eksempelvis i løbet af ét år 50.000 kilometer i sin bil på de amerikanske veje i jagten på talenter, der kunne forstærke ”The G-Men”.

En scout har typisk set mindst tre kampe med spilleren, han har ofte overværet en træning og i bedste CIA-stil gravet dybt i spillerens fortid og baggrund for at finde uheldige episoder, anholdelser eller misbrug, der i værste fald kan betyde, at spilleren ikke har en chance for at blive valgt.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *