Football For Folket!

Draft review: AFC West

I AFC West finder vi Denver Broncos, Kansas City Chiefs, Oakland Raiders og San Diego Chargers. Her kan du læse vores syn på de fire holds bedste og mest risikable valg.

DENVER BRONCOS

Bedste værdi: CB Omar Bolden, Arizona State (#101/4)
Hvis ikke Bolden havde revet sit korsbånd over i foråret 2011 og som følge havde misset 2011-sæsonen, så ville han være blevet valgt meget tidligere. Den 5’10 og 202 pund store cornerback er nemlig en atletisk, stærk forsvarsspiller, der kan dække receivers mand-til-mand, og Bolden har kvalitet til at starte på NFL-niveau. Denver fik andenrundetalent i fjerde runde, og derfor gav det også mening at handle op for Bolden.

Dårligste værdi/mest risikable valg: QB Brock Osweiler, Arizona State (#2/57)
Overordnet set var Denvers draft ganske solid, men Osweiler i anden runde var en smule højt. Der er ingen tvivl om, at Arizon State-quarterbacken har et stort potentiale, men hans udvikling er betinget af, hvor mange reps han får. Peyton Manning og Caleb Hanie har begge brug for alle de snaps, de kan få. Broncos kunne med deres andenrundevalg have fået en spiller, der ville kunne hjælpe dem her og nu. I stedet valgte de en quarterback, der måske/måske ikke, kan udvikle sig til Mannings efterfølger om tre år.

Sleeper: OC Philip Blake, Baylor (#113/4)
Blake har ikke “wow”-faktor, men han er en solid lineman, der tidligt i karrieren gjorde tjeneste soom center. Blake har rigtig god størrelse og kommer fra et shotgun-system, og derfor er han en rigtig dygtig pass blocker. Han er fortsat ved at lære positionen men forbedrede sig som senior, og han vil som minimum kunne udvikle sig til en kvalitetsbackup. Blake har dog kvaliteterne til at udvikle sig til starter i løbet af et par sæsoner.

Læs videre om Kansas City Chiefs

Skriv et svar