NFL draft review 2012: AFC East

NEW ENGLAND PATRIOTS

Bedste værdi: ILB Dont’a Hightower, Alabama (#25/1)
Patriots drafter typisk efter værdi mere end behov, men her handlede de sig seks pladser op for at vælge Alabamas Hightower med det 25. valg. Hightower var projekteret til at gå fra midten af første runde og ned, så værdien var helt i orden. Samtidig giver valget Patriots en masse muligheder, fordi Hightower kan spille både inside linebacker i et 3-4 system og rushe i nickelformationer. Hightower kommer desuden fra et kompliceret forsvarsystem hos Bill Belichicks gode ven Nick Saban, hvilket skulle gøre skiftet fra college til NFL lettere.

Værste værdi/mest risikable valg: DB Tavon Wilson, Illinois (#48/2)
Hvor skal man starte? Mens Patriots to første valg af Hightower og Chandler Jones var lige efter bogen, så var flere valg på anden- og tredjedagen sådan “eeeehhh?”. Et er at vælge en rugby- og special teams-spiller som Nate Ebert i femte runde, men noget andet er at tage Wilson i anden runde. Wilson var rangeret som den 14. bedste free safety i Pro Football Weekly’s anerkendte draft guide, og det i en meget svag safety-årgang. Patriots elsker hans alsidighed, fordi han både kan spille safety og cornerback samt bruges i nickel- og dime-formationer, men anden runde var alt for tidligt at vælge Wilson.

Sleeper: CB Alfonzo Dennard, Nebraska (#224/7)
Der er ingen garanti for, at Dennard får en plads i den endelige trup. Men gør han det, så kan Patriots meget vel have spundet guld på valget af Dennard i syvende runde. Nebraska-profilen, der i efteråret var i spil til første runde, droppede som en betonklods de sidste måneder frem mod draften, og da han i ugen op til draften ydermere blev anholdt røg hans værdi helt i bund. Patriots var komfortable med at vælge ham i syvende runde, for Dennard har et stort, fysisk talent, der kan blomstre i de rette omgivelser.

Læs videre om New York Jets

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *