NFL draft review 2012: AFC East

MIAMI DOLPINS

Bedste værdi: RB Lamar Miller, Miami (#97/4)
I nogles øjne var Miller draftens næst bedste back efter Alabamas Trent Richardson, og derfor kunne han være blevet valgt meget højere. Miller er hurtig, cutter godt og kan tage ekstra pund på for at kunne modstå livet som NFL-back, men han faldt i draften på grund af to ting: For det første er han fortsat noget upoleret og kunne have brugt et år mere i college, og for det andet er han ikke nogen særlig dygtig pass blocker. Derfor vil han først og fremmest være en change-of-pace back, men han har et stort potentiale som featured back på sigt.

Dårligste værdi/mest risikable valg: QB Ryan Tannehill, Texas A&M (#8/1)
Miami havde ikke valgt en quarterback i første runde siden 1983, hvor de valgte Dan Marino, men torsdag gjorde de det så igen. Tannehill var en af de mest debatterede spillere frem mod draften, og nogle eksperter havde en andenrunde grade på Texas A&M-quarterback, fordi han kun havde startet 19 kampe. Men Miami var vilde med Tannehill, som de mener har kvaliteterne til at kunne udvikle sig til en franchise quarterback. Gør han det, har valget været det hele værd, men der er en vis risiko for, at han aldrig gør det.

Sleeper: DE Olivier Vernon, Miami (#72/3)
Vernon kommer med en vis risiko, for han var suspenderet i dele af 2011-sæsonen og fortsat er et stort projekt. Hans atletiske talent er dog ikke til at tage fejl af, og han spiller med et drive og passion, som kan hjælpe ham langt. Vernon er desuden alsidig og kan bruges både som rush linebacker i et 3-4 system og som base end i et 4-3 system, og hvis alt går vel, så er han starter allerede som rookie.

Læs videre om New England Patriots

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *