Football For Folket!

NFL draft review 2012: AFC East

Tre af de fire hold i AFC East draftede i den øverste halvdel af første runde. Her kan du læse, hvordan vi bedømmer Buffalo Bills, Miami Dolphins, New England Patriots og New York Jets’ draft.

BUFFALO BILLS

Bedste værdi: OT Cordy Glenn, Georgia (#41/2)
I mock drafts var Glenn længe på tale til Buffalo med det 10. valg i første runde, og han kunne sagtens være blevet valgt af hold i bunden af første runde. Derfor var Bills’ general manager Buddy Nix også “ckokeret” over, at Glenn var på brættet i toppen af anden runde. Hos San Diego Chargers draftede Nix den dobbelte Pro Bowl-tackle Marcus McNeill, og Bills’ scouting department ser masser af ligheder mellem Glenn og McNeill. Glenn har lange arme (35 3/4) og et ok fodarbejde, og han kan meget vel være Buffalos venstre tackle for fremtiden.

Dårligste værdi/mest risikable valg: WR T.J. Graham, N.C. State (#69/3)
Buffalo var i markedet for en wide receiver, der kan strække banen på langs og starte modsat Stevie Johnson. I tredje runde valgte Bills derfor at sende et syvenderundevalg til Oakland Raiders og handlede to pladser op for at vælge Graham. Nok en smule højt, men Bills mente, at der var en risiko for, at de ikke ville få Graham. Selv havde Graham fået at vide, at tredje runde var det “tidligste han ville gå”, og kun få havde rangeret ham som et top 100-valg. Bills er vilde med hans fart og evner som returner men som udgangspunkt havde valget ikke super god draftværdi.

Sleeper: OT Zebrie Sanders, Florida State (#144/5)
For nogle måneder siden var Sanders et “hot” navn med potentiale til at blive valgt i anden runde. Men det ændrede en katastrofal præstation ved Senior Bowl på. Sanders havde tabt vægt forud for den vigtige event men blev så smidt ind som guard, og her skuffede han enormt. Nix erkendte, at det sad i Bills’ baghoved, så at få Sanders i femte runde repræsenterede virkelig god værdi, og Buffalo kan meget vel have fundet en starter for fremtiden.

Læs videre om Miami Dolphins

Skriv et svar