Draft Q & A: Elliott til Cowboys?

I de sidste dage frem mod draften sætter vi på Draftday.dk os i general managerens rolle.

Vi har stillet hinanden en række nørdede, draft-relaterede spørgsmål, som er svære at svare på, men som vi skal have svar på. Præcis som general managers og resten af et NFL-holds ledelse netop nu holder lange møder for at få endelig vished om, hvordan de skal opføre sig, når det hele går løs natten til fredag. De har også brug for et svar.

Se her dagens spørgsmål og svar:

SØREN HYGUM HANSEN:
Q: “Bør Dallas Cowboys vælge running back Ezekiel Elliott fra Ohio State med fjerdevalget i 1. runde? De mangler jo en running back, og nogle eksperter mener, at han har kvalitet til top 5?”

JACOB NØRTOV:
A: “Nej, det bør de ikke. Vil det være en fejl, hvis de gør det? Heller ikke, for Elliott er en fremragende spiller og kan potentielt blive Cowboys’ næste stjerne. Men Cowboys har et akut behov for at styrke deres pass rush, og de har en mulighed for at vælge den bedste defensive end, Ohio States Joey Bosa.

Nogle mener, han er den bedste spiller i draften, og hvis bare han er tilnærmelsesvis tæt på Elliotts grade, så skal de vælge Bosa.”

Skriv et svar