Football For Folket!

Draft preview: San Diego Chargers

San Diego Chargers skal efter to år uden slutspil forsøge at lade batterierne op i draften. Hullet efter tabet af wide receiver Vincent Jackson er blevet lukket med tilføjelsen af Robert Meachem og Eddie Royal, og forlængelsen med venstre tackle Jared Gaither sikrer stabilitet på den offensive linjes vigtigste position. Nu gælder det om at adressere de defensive behov, og der er nok at tage fat på for general manager A.J. Smith.

Outside linebacker
2009-førsterundevalget Larry English er et bust og er begravet på holdets depth chart. Jarret Johnson er kommet til fra Baltimore Ravens, men han er primært en styrke mod løbet, og modsat er Shaun Phillips på vej ind i det sidste år af sin seksårige kontrakt. Kun otte hold lavede færre sacks end Chargers sidste år, så der er brug for at finde en spiller, der kan kridte skoene og jagte quarterbacken.

Der er masser af hybridspillere i første runde, men spørgsmålet er, om Smith tør tage chancen på endnu et “projekt”. Illinois’ Whitney Mercilus har kun præsteret i én sæson, og det var som defensive end, og en spiller som USCs Nick Perry kan være for risikabel at vælge. Alabamas Courtney Upshaw eller Dont’a Hightower er begge spiller, der kan få fingre i quarterbacken, og hold også øje med Boise States alsidige Shea McClellin. I anden runde kan Oklahomas Ronnell Lewis være en option, mens North Carolina States Audie Cole i fjerde runde er et kig værd.

Læs videre…

Skriv et svar