Football For Folket!

Draft preview: Minnesota Vikings

Minnesota Vikings har 10 valg i årets draft og vælger allerede som nummer tre, og general manager Rich Spielman har gjort det klart, at Vikings med det tredje valg snupper enten tackle Matt Kalil, wide receiver Justin Blackmon eller cornerback Morris Claiborne. Vikings har flere åbenlyse behov, og med seks valg inden for de første 134 valg, er holdet i en god position til at få fyldt rosteren godt op med talent.

Venstre tackle
Vikings chokerede mange ved at vælge quarterback Christian Ponder med det 12. valg sidste år. Ponder gjorde det ok som rookie og viste i glimt sit store talent, men han arbejdede bag en dårlig offensiv linje og manglede angrebsmål. Venstre tackle Charlie Johnson tillod ni sacks, og for at maksimere investeringen i Ponder må Vikings derfor også bruge penge på at beskytte deres franchise quarterback.

I USCs venstre tackle Matt Kalil kan Vikings få en rigtig god “bodyguard. Den 6’6 og 306 pund store Kalil er en atletisk lineman med lange arme og store hænder til at kontrollere sine defensive modstandere. Han er let på fødderne men mangler noget power og er teknisk ikke helt, hvor han skal være. Kalil vil kunne yde beskyttelse til Ponder, og derfor giver han mening i toppen af første runde. Hvis Vikings ikke adresserer behovet i første runde, så kunne Stanfords Jonathan Martin i toppen af anden runde være en anden løsning. Givet er det dog, at Vikings er nødt til at finde en fremtidig venstre tackle tidligt i draften.

Læs videre…

Skriv et svar