Football For Folket!

Draft preview: Indianapolis Colts

Et eller andet sted er det år “nul” i Indianapolis. Quarterback Peyton Manning er væk, ledelsen – med Vice Chairman Bill Polian i spidsen – der valgte Manning tilbage i 1998 er også historie, og trænerstaben er også helt ny. Kort sagt: Colts starter forfra, og det gør de med 99,9 procent sikkerhed med valget af quarterback Andrew Luck. Med det behov dækket, er der ingen grund til at dvæle ved den position, men Colts har også masser af andre huller, der skal udfyldes.

Defensive line
I mange år var Colts’ forsvar synonymt med et “Cover-2”-system, men det er fortid. Fremtiden kendetegnes ved et 3-4 hybrid-forsvar, og Colts har som udgangspunkt ikke spillerne til det system. Det hele starter oppe foran, hvor Indianapolis har brug for en stor, dominerende nose tackle, der kan suge de offensive linemen til sig.

Allerede i anden runde vil Washingtons 6’3 og 348 pund store Alameda Ta’amu være en overvejelse værd. Det kan være en smule højt, men det er tvivlsomt, om han fortsat vil være på brættet i toppen af tredje runde. Senere kan Colts se nærmere på Hebron Fangupo fra BYU, der også kan spille flere positioner i en 3-4 front.

Cory Redding er kommet til fra Baltimore Ravens og vil starte på venstre end. Dwight Freeney er starter på højre end, men han er i det sidste år af sin kontrakt og er ikke et særlig godt fit. LSUs Michael Brockers er interessant i bunden af første runde, hvis Colts overvejer at handle op. Clemsons Brandon Thompson er en mulighed i anden eller tredje runde.

Læs videre…

Skriv et svar