Football For Folket!

Draft preview: Cincinnati Bengals

Cincinnati Bengals fik rigtig meget ud af sidste års draft med valg af wide receiver A.J. Green og quarterback Andy Dalton. I år sidder Mike Brown og Marvin Lewis på to førsterundevalg efter at have handlet quarterback Carson Palmer til Oakland Raiders.

Guard
Bengals har signet guards Travelle Wharton og Jacob Bell, og det lukker hullet på venstre side af linjen. Men på højre guard er Clint Boling lige nu projekteret starter, og det er ikke hans naturlige position. Derfor peger meget i retning af, at Bengals vil vælge en guard med et af deres to førsterundevalg, og Stanfords David DeCastro vil være svær at lade passere ved det 17. valg, hvis han er på brættet. DeCastro er draftens bedste “rene” guard og en dominerende run blocker med god mobilitet. Han vil passe rigtig godt til Bengals’ offensive linje.

Wisconsins Kevin Zeitler kunne være en mulighed længere ned i første runde. I de senere runder bør man holde øje med Memphis’ Ron Leary, der har 34½ inches lange arme og er en stor, fysisk run blocker.

Læs videre…

Skriv et svar