Football For Folket!

Dont’a Hightower, ILB – Alabama

Dont’a Hightower er en stor, stærk og aggressiv linebacker, der har været en leder i Alabamas forsvar.

Læs her en profil af ham.

Vægt: 6’2 Vægt: 265

Dont’a Hightower sluttede på toppen.

I the BCS Championship Game i januar, hvor Hightower og Alabama slog LSU med 21-0, leverede Hightower en fremragende indsats, hvor han bekræftede sin værdi som et førsterundevalg. Ja, måske mere end det.
– Jeg mener, at han er en top 20-spiller i denne draft, siger ESPNs Todd McShay.

En alsidig linebacker
McShay har endda kaldt Hightowers præstation i college-finalen for én af de bedste præstationer, han har set en inside linebacker lave i college football. Hightower lavede fire tacklinger, forcerede en fumble og blev noteret for et sack, og han var anføreren i et forsvar, der lukkede ned for alt.

Nu kan Hightower så blive anføreren i et NFL-forsvar – som enten inside linebacker, der er hans naturlige position, eller som outside linebacker.
– Han har virkelig mange sider som en spiller, fordi han har spillet en del positioner. Han kan tilbyde meget i NFL: Inside linebacker, nickel linebacker, defensive end og odd rusher, siger Alabamas head coach Nick Saban.

Tackler sikkert og solidt
Hightower, hvis fødefornavn er Qualin, beskrives som en kraftfuld, velbygget og stærk linebacker, der har styrken til at holde skansen indvendig. Han kan effektivt skubbe fullbacks fra sig, han kan lukke huller i forsvaret og lave tacklingerne sikkert, solidt og til tider brutalt.

Samtidig er han en god atlet, der kan agere effektivt på ydersiden på tredje downs og herfra blitze, og han har et fremragende instinkt. Han knokler hårdt, er en ledertype og kaldte de defensive spil hos Alabama, der har et NFL-ligende forsvar.

Skadet i knæet
Dont’a Hightower har dog ikke nogen elitefart, og han kan have sine problemer i kasteopdækning mod de hurtigere running backs. Det største minus er dog hans holdbarhed. I 2009 blev han alvorligt skadet i venstre knæ, hvilket kostede store dele af 2009-sæsonen. Men nu er han tilbage.
– Jeg føler mig hurtigere, end jeg nogensinde har følt mig – selv før knæskaden, siger Hightower.

Og han er i dag en linebacker, der kan blive en meget dygtig starter i NFL og hjælpe sit forsvar på flere områder.

Stats i 2011: 85 tacklinger, fire sacks, én interception

Skriv et svar