Den perfekte handel

Bill Cowher havde Carl Peterson i røret. Næste gang var det Kansas Citys tur til at vælge, og Cowher, der var Pittsburgh Steelers’ head coach, ville have et svar:

 Var Chiefs med på en handel eller ej? 

Carl Peterson – president hos Chiefs – holdt Cowher hen med snak uden at give et svar.
– Bill og jeg talte. Jeg spurgte: ”Hvad kan vi finde ud af?”, husker Peterson.

Philadelphia Eagles var stadig ”on the clock” som det 15. hold, men deres tid var snart udløbet, og så var det Chiefs, der skulle på banen for at vælge en spiller som det 16. hold i første runde af 2003-draften. Der var ikke tid til meget betænkningstid. Bill Cowher havde brug for en tilbagemelding – her og nu. For han ville bytte sig til 16. valget.

Vi lader Carl Peterson svar vente på sig og skruer tiden godt en måned tilbage.

Johnson imponerede Peterson

For den 20. marts 2003 var netop Peterson på plads i Pennsylvania, da universitetsholdet Penn State afholdt sin Pro Day. Peterson ville se nærmere på skolens defensive end Michael Haynes, men det var en anden Nittany Lion, der tiltrak sig Petersons opmærksomhed: Running back Larry Johnson, der havde løbet for hele 2087 yards i den forgangne sæson.

Den 228 pund-tunge Johnson chokerede nærmest Peterson.
– Han leverede en fantastisk workout. Han leverede et 40 inches vertikalt hop, løb 40 yards på 4.37 sekunder og gjorde alt, hvad han skulle. Wilbert Montgomery, som jeg engang draftede som spiller, var dengang assistenttræner hos Rams, og han stod for workout’en. Vi fløj efterfølgende hjem sammen. Han sagde: ”Wow, hvilken workout!”, fortæller Peterson.

Peterson var lige så imponeret som Montgomery og blev med ét helt vild med stortalentet. Men det var samtidig forbudt kærlighed.

For i Priest Holmes havde Chiefs en running back, der bestemt ikke ønskede nogen konkurrent i holdets backfield. Holmes var på det tidspunkt NFLs bedste running back og havde sæsonen forinden løbet for 1615 yards og hele 21 touchdowns. Det ville skabe ramaskrig i NFL-verdenen, hvis Chiefs brugte et førsterundevalg på Johnson, som det nok ville kræve for at få ham, for det ville samtidig indikere, at Holmes kunne forvente tid på bænken.

Peterson vidste det godt. Men han vidste også, at Holmes havde store problemer med hoften, og at running backen formentligt ikke holdt mange sæsoner endnu.
– Vores læger mente, at han ville komme sig helt over skaden, men man ved jo aldrig, siger Carl Peterson til Pro Football Weekly.

Derfor overvejede Peterson i al hemmelighed at bruge Chiefs’ relativt tidlige førsterundevalg – 16. valget – på Larry Johnson. Uden tvivl et reach – og et farligt reach, der ikke ville være populært blandt holdets fans.

Mere oplagt var det dog, at Kansas City draftede en defensive end som Miamis Jerome McDougle, Larry Johnsons holdkammerat Michael Haynes, eller Colorados Tyler Brayton. Alle tre ville udfylde et kæmpe hul i Chiefs’ forsvar – og ville derfor være nødvendige valg.

Polamalu hoppede 43 inches

1300 kilometer øst for Kansas City havde et andet NFL-hold, Pittsburgh Steelers, på samme tid fundet den spiller, de på draft day ville gøre alt for at få fingrene i.

Troy Polamalu – en tætbygget, langhåret safety fra USC, der blev sammenlignet med legenden Ronnie Lott – var den spiller. Han havde nettet en fænomenal tid på 40 yard-dashen under sin Pro Day, hvor han løb distancen på under 4.40 sekunder, samtidig med at han leverede et vertikalt hop på utrolige 43 inches.
– Jeg var der ikke. Men jeg hørte alt om den præstation, fortæller Bill Cowher.

Pittsburgh havde brug for en safety som Polamalu. Den eneste safety med starterpotentiale på holdet var den lidt ustabile Brent Alexander, og det var ikke lykkedes dem via free-agency at signe Super Bowl MVP’en Dexter Jackson, der var skiftet til Arizona.

Steelers erkendte dog hurtigt, at de næppe ville få Polamalu i deres fold, hvis de blev, hvor de var. Holdet draftede som nummer 27 i første runde, og ingen forventede, at Polamalu ville nå længere ned ind til 20. valget, før han var af brættet.

Få dage før draften den 26. april 2003 var Steelers så småt ved at blive desperate. Topfolk fra holdets ledelse begyndte at ringe rundt til enkelte andre hold i draften, der sad med nogle højere draft picks, i forsøget på at bytte sig vej op i første runde, så Steelers kunne komme i en bedre position til at vælge Polamalu.
– Vi kontakter altid andre hold forud for draften for at høre, om de er parate til at bytte sig vej op eller ned i draften. Sådan er det. Det er helt normalt, sagde Steelers’ director of football operations, Kevin Colbert, dagen før draften til The Pittsburgh Post-Gazette.

Han ville dengang naturligvis ikke indrømme, at Pittsburgh var besatte af tanken om at vælge Polamalu.

Cowher ringede til vennen

Dagen efter, at Colberts kommentar var offentliggjort i avisen, satte NFLs commissioner Paul Tagliabue i The Madison Square Garden i New York den 68. udgave af NFL-draften i gang. Bengals valgte hurtigt Polamalus holdkammerat hos USC, quarterback Carson Palmer, Lions valgte Michigan States wide receiver Charles Rogers og Texans draftede en anden wide receiver, Andre Johnson, fra Miami.

Tidspunktet nærmede sig, hvor Kansas City som nummer 16 skulle vælge.

Chiefs var dog ikke fuldt ud fast besluttede på at blive, hvor de var. Faktisk ville holdet gerne bytte sig vej ned i draften. Kansas City havde nemlig året forinden sagt farvel til tre draft picks i en byttehandel for at rykke to pladser op i første runde, så de kunne vælge defensive tackle Ryan Sims, og de valg skulle nu tilbage i folden.
– Jeg ville gerne have de to draft picks tilbage, siger Carl Peterson til Pro Football Weekly.

Peterson ringede nu rundt til flere hold, der draftede senere i første runde, men ingen var villige til at give den pris for 16. valget, som Kansas City krævede.

I Steelers’ war room var der også gang i telefonerne. Det var endnu ikke lykkedes Bill Cowher – der var ansvarlig for holdets draft – at finde et hold, der for en rimelig pris ville bytte sit top 20-valg for Steelers’ 27. valg, så Pittsburgh havde en bedre mulighed for at vælge Troy Polamalu. Det var ved at være rigtigt kritisk, og der var snart ikke flere muligheder tilbage.

Da Chicago fik et kvarter til at vælge en spiller med 14. valget, tastede Cowher nummeret ind på sin gamle ven, Carl Peterson. De to havde kendt hinanden i årevis, og det var faktisk Carl Peterson, der i 1980 som director of player personnel hos Philadelphia Eagles havde signet Cowher som en undraftet rookie-linebacker, da Cowher satsede på en karriere som aktiv i NFL.

Peterson besvarede opkaldet fra Cowher og fik omgående et tilbud: Steelers ville give Chiefs et fjerde- og syvenderundevalg i draften, hvis Chiefs var villige til at bytte plads i første runde.

Mens de to gamle venner snakkede, valgte Bears Michael Haynes – én af de tre defensive ends Kansas City overvejede at drafte. Og samtidig havde San Diego netop byttet plads med Philadelphia, der nu skulle vælge som nummer 15.

Dick Vermeil var uenig

Tiden gik. Cowher og Peterson holdt forbindelsen, mens Chiefs’ war room analyserede Pittsburgh Steelers’ tilbud.

Cowher ventede og ventede – og fik så selv et tilbud: Chiefs var ikke tilfreds med Steelers’ forslag til en byttehandel, men ville gerne bytte førsterundevalg, hvis Steelers til gengæld gav deres tredje- og sjetterundevalg til Kansas City.

Cowher modtog tilbuddet og lagde på. Han talte med sine folk og ringede kort efter til Carl Peterson med ét enkelt svar: Det er en aftale.

Pittsburgh havde accepteret tilbuddet, der hurtigt blev offentliggjort i New York, få øjeblikke efter at Eagles havde valgt Jerome McDougle med 15. valget. Steelers ventede herefter ikke længe og valgte med det samme den spiller, de gerne ville have: Troy Polamalu.
– Når den spiller, du gerne vil have, er der, så vælger du ham. Han var for god til ikke at vælge, sagde Cowher få timer senere til The Pittsburgh Post-Gazette.

Kansas City satte sig nu tilbage og fulgte udviklingen. De håbede nu på at kunne vælge Tyler Brayton. Adskillige offensive spillere blev valgt med næste draft picks, men Tyler Brayton var stadig på brættet. Det var han også, da draften nåede ned til 27. valget – og Kansas City.

Det samme var Larry Johnson.

Det satte gang i en heftig diskussion i Chiefs’ lejr. For Dick Vermeil – holdets head coach – ønskede at vælge Brayton, mens Peterson ikke mente, at holdet kunne lade Larry Johnson ryge forbi.

 Uanset om de allerede havde Priest Holmes i truppen eller ej.

Og det var Peterson, som traf den endelig beslutning, og han var ikke i tvivl, om at de skulle vælge Johnson, der af Chiefs var rangeret som 14. bedste spiller i draften af alle de hundredvis af draftaktuelle talenter, de havde nærstuderet.
– Jeg sagde: “Han (Johnson) er rangeret så højt på vores bræt. Vi har altid haft en filosofi om, at vi skal følge vores bræt og ikke ”reache”. Så jeg sagde: ”Vi tager Larry Johnson”.

Som sagt, så gjort.

Den perfekte handel

I dag – små fire år senere – fortryder næppe hverken Pittsburgh Steelers eller Kansas City Chiefs, at de involverede sig i den byttehandel tilbage i april 2003.

I Troy Polamalu fik nemlig Steelers en safety, der af mange regnes for at være den bedste på sin position, og som var en væsentlig årsag til, at Steelers i februar 2006 vandt Super Bowl. Han er så god, at han har været i Pro Bowl tre gange på fire sæsoner.

Og Kansas City har nu en af NFLs allerbedste running backs i Larry Johnson, som i 2006 satte en ny holdrekord ved at løbe for 1789 yards og 17 touchdowns. Han er i en alder af 27 år grundstenen i Chiefs’ angreb, og han har for længst fået holdets fans til at glemme alt om Priest Holmes, der – som Carl Peterson frygtede – har haft svært ved at holde sig skadesfri.

Byttehandlen var den perfekte handel, hvor begge hold fik noget for pengene. De to mindre værdifulde draft picks, som Chiefs erhvervede sig for at bytte ned i første runde førte aldrig det store med sig. Det ene blev brugt på safety Julian Battle, og det andet blev senere byttet til New York Jets i en ny handel, men det ændrer på ingen måder ved det samlede billede: At handlen gav begge hold det, de håbede, de ville få.
– Det endte godt for begge hold, siger Steelers’ Kevin Colbert til The Pittsburgh Tribune-Review.

Carl Peterson er endnu mere markant i sine udtalelser om handlen, der bør være en målestok for andre hold, der bytter plads i første runde:
– Jeg ved ikke, hvor mange førsterundehandler, der har været, hvor begge valg ender som Pro Bowl-spillere. Jeg kan i hvert fald ikke huske, at det er sket særlig tit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *