Football For Folket!

Brian Orakpo, DE – Texas


Orakpos onkel, Chike, spillede football hos University of Iowa. Brian Orakpo var defensive end hos Lamar High School, Texas. ”Redshirt” i 2004 – hans første år hos Texas. I 2005 fik han spilletid i alle 13 kampe hos Texas – og startede én kamp – hvor han henover sæsonen blev noteret for 27 tacklinger, fire tacklinger for tab, en halv sack, en forceret fumble, en fumble recovery og ni quarterback pressures. Kåret som college footballs ”Defensive Freshman of the Year” hos The Sporting News. Startede én kamp i 2006 og fik spilletid i 12 andre. Blev noteret for 26 tacklinger, seks tacklinger for tab, 4 ½ sacks og ”batted passes”. Fik som junior i 2007 spilletid i ni kampe – startede otte – og blev noteret for 37 tacklinger, ni tacklinger for tab, 5 ½ sacks, en forceret fumble og 12 quarterback pressures, og så slog han to kast i jorden. Missede fire kampe med en skade i højre knæ. MVP i The Holiday Bowl-sejren over Arizona State, hvor han lavede seks tacklinger, tre tacklinger for tab og to sacks. I 2008 startede Orakpo 11 kampe og fik spilletid i en 12. kamp og blev noteret for i alt 42 tacklinger, 19 tacklinger for tab, 11.5 sacks, 30 quarterback pressures og fire forcerede fumbles. Missede en kamp mod Baylor på grund af en knæskade. Lavede alene i “The Red River Rivalry” – opgøret mod ærkerivalerne fra Oklahoma – seks tacklinger, fire tacklinger for tab og to sacks. Blev efter sæsonen hædret med “The Nagurski Trophy” (nationens bedste forsvarsspiller), “The Lombardi Trophy” “(nationens top lineman) og “The Hendrick’s Award” (nationens top defensive end). Samtidig var han en First Team All-American hos stort set samtlige medier og organisationer – herunder AP, Walter Camp Football Foundation, American Football Coaches Association, Pro Football Weekly og Sporting News. Skadede sin læg under The Scouting Combine og deltog ikke i positionsøvelserne for linebackere.

Styrker
Et fysisk vidunder, der er bygget af granit, og som har en kropsfedtprocent lav. En uhyggelig stærk spiller med en stor styrke i overkroppen. Han kan pumpe 515 pund i bænkpres. En fremragende atlet, der løb 40 yards på 4,70 sekunder under The Scouting Combine, og som nettede et vertikalt hop på hele 39,5 inches. Har et rigtigt godt antrit og kan sætte tempoet ekstra i vejret, når han nærmer sig boldholderen. Han tilbagelagde ti yards på bare 1,53 sekunder under The Scouting Combine. Bevæger sig naturligt og smidigt på banen og kan effektivt droppe tilbage i coverage. Orakpo kan både stille op som defensive end i et 4-3-forsvarssystem og som ”rush linebacker” i et 3-4-forvarssystem. Imponerede i sin seniorsæson i 2008, hvor han var en af college footballs allerbedste forsvarsspillere, og hvor han blandt andet ved hjælp af sin hurtighed ydmygede Oklahomas højtprofilerede offensive tackle Phil Loadholt. Har et kæmpe potentiale. En kvik, moden spiller med en fremragende personlighed, der har en stor passion for spillet.

Svagheder
Har ikke den ideelle højde for en defensive end i NFL. Skal være bedre til at omdanne sin hurtighed til styrke i sine bevægelser. Teknisk set skal han forbedre sig – han skal have flere pass-rush-finter i bogen. Han kan ikke altid holde skansen på løbespil. Er ikke altid helt så opmærksom som ønsket. Motoren kører ikke konstant i højeste gear. Han har været generet af knæskader, og hans holdbarhed skal derfor analyseres.

Alt i alt
Brian Orakpo tegner til at blive en af 2009-draftens allerbedste pass-rushers, og han er en spiller, der både kan få en stor værdi for hold, som søger en pass-rusher til forsvarslinjen, og for hold, der har brug for en dygtig, blitzende outside linebacker i et 3-4-forsvarssystem. Hans fysik er i særklasse, og hans potentiale er så stort, at han kan få en virkelig flot karriere i NFL. Nogen iagttagere mener, at han er den bedste rush-linebacker, som er gået i draften, siden DeMarcus Ware i 2005, hvor Dallas Cowboys valgte Ware i første runde. Det er dog væsentligt, at Orakpo hele tiden lader motoren kører i højeste gear, hvis han vil leve op til sit enorme potentiale.

Skriv et svar