Football For Folket!

Blog: Hvilke hold står til at få mest ud af draften?

Læs her hvordan to videnskabelige undersøgelser finder, at hold i NFL systematisk overvurderer værdien af at vælge tidligt i draften samt hvorfor Cleveland og New Orleans står til at blive 2015-draftens vindere.


På denne tid af året forsøger mange, herunder både general managere og analytikere hos forskellige sportsmedier, at afgøre, hvad et givet valg i draften egentlig er værd. Det er et simpelt, men alligevel ret komplekst spørgsmål.

Det kan være en fordel at have det første valg, da man så kan vælge netop den spiller, man måtte ønske. Men er det bedre kun at have valg nummer et end at have både valg nummer 42 og valg nummer 74? Hvis man baserer sit svar på statistiske analyser, så vil svaret overraskende nok være nej.

I mange år har NFL-hold benyttet et simpelt skema, der blev udviklet internt i Dallas Cowboys’ organisation i 90’erne. Hvert valg i draften fik en mere eller mindre tilfældig talværdi knyttet til sig, hvor tidligere valg havde langt større værdier end senere valg. Skemaet gav Cowboys et simpelt, konkret udgangspunkt at forholde sig til, når de overvejede at bytte valg med andre hold.

Skemaet blev udbredt i NFL i takt med, at Cowboys’ assistenter blev hyret af andre hold rundt omkring i ligaen. Dermed blev de værdier, der oprindeligt blev fastlagt uden nogen form for analyse, til et udgangspunkt som mere eller mindre alle hold var enige om.

I en statistisk analyse, der i 2011 blev udgivet i tidsskriftet Journal of Quantitative Analysis in Sports påviser Michael Schuckers dog, at den oprindelige tabel kraftigt overvurderer den relative værdi af tidlige valg.

Schuckers’ analyse baserer sig på historisk data og er egentlig ret simpel. Han tager udgangspunkt i forskellige mål for en spillers produktivitet (herunder fx antal kampe startet, et mål som hedder approximate value, og antal Pro Bowls). Herefter udregner han, hvor godt spillere, der vælges med et givet valg klarer sig i gennemsnit. Værdien af det første valg sættes så til 1.000, mens værdien af det andet valg er to procent lavere, hvis spillere valgt med det andet valg i gennemsnit har karrierer, som er to procent mindre produktive. Den proces fortsættes så for samtlige valg i draften.

Schuckers’ udregninger viser, at værdien af valg i draften falder overraskende langsomt. Det første valg er fx blot 1,2 procent mere værdifuldt end det andet valg. Og som angivet ovenfor, så er den samlede værdi af valg nummer 42 og valg nummer 74 netop det samme som værdien af valg nummer et.

Med andre ord er det typisk en voldsom fejl at handle op i draften, hvis man vil tilføje talent til sin trup. Markedsprisen for tidlige valg er simpelthen langt højere end den værdi man får retur.

Jeg har for sjov udregnet, hvor stor en samlet værdi de forskellige NFL-holds valg i 2015 draften har, hvis man følger Schuckers’ analyse. Det viser sig, at Cleveland og New Orleans har langt bedre valg end de øvrige hold, mens Buffalo i særklasse har de mindst værdifulde valg. Med andre ord kan vi, hvis vi tror på ovenstående analyse, forvente, at Cleveland og New Orleans vil være i stand til at tilføje mest talent til deres rosters i årets draft.

JQAS

Der er naturligvis en række problemer med analysen. Fx tager den ikke højde for, at de tidlige valg får langt højere løn end de senere valg. Og da NFL som bekendt har et lønloft, så kan det faktisk være bedre at have valg nummer to end valg nummer et – selv om det giver en 1,2 procent lavere forventet produktion – da lønudgiften kan være betydeligt mindre.

Netop denne pointe blev understreget af økonomiprofessorerne Cade Massey og Richard H. Thaler, der i 2013 udgav en artikel i det internationalt anerkendte tidsskrift Management Science.

Massey og Thaler finder overraskende nok, at det udelukkende er en fordel at have det første valg i draften, hvis man bytter det væk for en række senere valg. Årsagen er, at tidlige valg i draften typisk blev belønnet med enorme kontrakter, mens deres præstationer på banen ikke var specielt meget bedre end andre spilleres. Den lønbyrde, som i mange år fulgte med det første valg, var ganske enkelt så stor, at værdien af det første valg var mindre end værdien af hvert af de efterfølgende valg i første runde af draften.

Med de nye regler for lønninger til førsteårsspillere er det klart, at Massey og Thalers analyse ikke helt holder længere. Men selv om man – som Schuckers – slet ikke medregner spillerlønninger, så tidligere valg i draften altså ikke specielt meget bedre end senere valg.

Det kan være værd at huske på, når man på draft day bliver frustreret over, at ens favorithold endnu engang vælger at handle ned frem for at vælge en højtprofileret spiller fra et af de store college football-programmer.

Netop reaktionen fra fans og medier kunne i øvrigt sagtens tænkes at være årsagen til, at hold er bange for at handle ned. Men det vender jeg (forhåbentlig) tilbage til i et senere indlæg.

Skriv et svar