Football For Folket!

Blog: De vandt og tabte ved Scouting Combine

Scouting Combine sluttede tirsdag aften, og flere end 300 talenter er blevet set an. Hvem vandt og hvem tabte i Indianapolis? Her får du en række navne, der gjorde sig bemærket på den ene eller anden måde.

Jeg kunne nævne flere navne, der vandt eller tabte – men disse navne sprang især i øjnene på mig.

Enig eller uenig? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

DE VANDT…:

OT Lane Johnson, Oklahoma
Lane Johnson leverede en enestående workout med en 40 yard-dash på 4,72 sekunder og var også på førstepladsen i “three cone”-øvelsen med en tid af 7,31 sekunder. Hele vejen rundt imponerede han og viste, at han er en fantastisk atlet – og cementerede formentligt sin status som et top 20-valg.

OT Terron Armstead, Arkansas Pine-Bluff
Armstead var kendt som en meget mobil lineman, men det var alligevel opsigtsvækkende, at han løb de 40 yards på 4,71 sekunder – den hurtigste, officielle tid målt til en lineman. Det svarer ifølge NFL Network til, at en wide receiver løber 40 yards på 4,1 sekunder. Han nettede også en 10 yard-splittid af 1,64 sekunder – sammenlignelig med nogle linebacker og tight ends split-tider.

WR Tavon Austin, West Virginia
Med en 40 yard-tid på 4,34 sekunder beviste lille, vævre Austin, at han har fart i fødderne. Han er ikke en wide receiver for alle hold, men de hold, der ønsker en “slot receiver” tværs over banen, bør hellere vælge Austin tidligt, for han falder ikke langt.

WR Marquise Goodwin, Texas
Goodwin gjorde en god figur ved The Senior Bowl og fortsatte de gode takter i Indianapolis, da han løb 40 yards på 4,25 sekunder. Goodwin er upoleret og ikke et højt draft pick, og det var ventet, at han ville løbe hurtigt. Men 4,25 sekunder? Wow!

DE Margus Hunt, SMU
“The Freak” fra Estland er en gigantisk lineman (6’8, 277 pund) med nogle lange arme (33 3/4 inches), der imponerede med en 40 yard-dash på utrolige 4,60 sekunder, og som løftede vægtstangen 38 gange. Hunt er langt fra poleret, men som atlet er han i en sjælden kaliber, og hans værdi som “five technique” steg i Indianapolis.

S Shamarko Thomas, Syracuse
Thomas, der er sammenlignet med Bob Sanders, timede en officiel tid af 4,42 sekunder, hoppede 133 inches i broad jump-øvelsen, hele 40,5 inches i vertikalt hop-øvelsen og førte også alle defensive backs i bænk pres-øvelsen med 28 repetitioner. Ligesom Sanders er han en meget aggressiv, energisk safety, der har overkommet hårde odds i livet (begge forældre er døde) – og nu har han bevist, at han meget, meget hurtig. Hans værdi vil stige.

CB Dee Milliner, Alabama
Med en supertid af 4,37 sekunder – næsthurtigst af alle forsvarsspillere – blev Milliner formentligt et top 10-valg. På forhånd var der spørgsmålstegn ved hans hurtighed, mens der var plusser ud for ham i mange andre aspekter. Nu har han også vist sig at være superhurtig, og han er ubetinget draftens bedste cornerback trods en mindre god præstation under defensive backs-øvelserne i Indianapolis.

CB Xavier Rhodes, Florida State
Rhodes cementerede sin status som draftens måske næstbedste cornerback (sammen med Washingtons Desmond Trufant), da han trods sine 6 fod 1 inch og 210 pund løb 40 yards på 4,41 sekunder og hoppede et 40,5 inches vertikalt hop. Det var imponerende for en stor “Seattle”-type corner.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar