Blog: 10 tanker efter 1. runde af NFL-draften

7. Colts har ikke brug for Dorsett
Phillip Dorsett er én af mine yndlingsspillere i denne draft, fordi han er så hurtig, at han alene med sin tilstedeværelse vil være en markant dyb trussel i NFL næsten uanset, hvor upoleret han er.

Og han er faktisk en udmærket receiver, der også kan gribe korte kast og omdanne dem til store spil.

Men ét hold, der ikke havde brug for ham, var Indianapolis Colts. Holdets general manager, Ryan Grigson, fortæller ganske vist, at Dorsett havde en så stærk værdi på holdets draft-tavle, at de måtte tage ham. Og normalt hylder jeg “BPA”-princippet.

Men i dette tilfælde var det ganske enkelt frås. Han kommer til et Colts-hold, der i forvejen har T.Y. Hilton, Donte Moncrief, Andre Johnson, Dwayne Allen og Coby Fleener som receivers og tight ends. Dertil kommmer eks-CFL-stjernen Duron Carter, som Colts også vil se an. Det er altså trængsel i kæden, men der er kun én bold for Andrew Luck at fordele.

Problemet er, at Colts-kasteangrebet næppe kan blive meget bedre, end det allerede er. Derfor tror jeg ikke, at Dorsett vil føre mange flere sejre med sig, men det kunne et stærkere forsvar gøre. Og virkeligheden er, at Colts stadig savner en edge rusher, en run-stopping defensive tackle og en safety – tre af de største svagheder på holdet.

Det er naturligvis sandsynligt, at Colts ikke følte, at de kunne opgradere de positioner med 29. valget (selvom for eksempel både Malcolm Brown og Eddie Goldman var på brættet). Men det kan stadig undre, at de brugte et førsterundevalg på holdets ubetinget – i forvejen – stærkeste position.

8. Falcons fik måske deres “Robert Mathis”
Jeg kan godt lide Atlanta Falcons’ valg af den lokale edge rusher, Vic Beasley, fra Clemson.

Falcons har i årevis haft hårdt brug for en ung, talentfuld force fra kanten (som aldrende Osi Umenyiora og John Abraham efterhånden ikke længere var det), og Beasley, der har lavet 33 sacks hos The Tigers, kan være den force. Jeg er personlig ret vild med hans evner, selvom han er sårbar mod løb.

Det undrer mig, at de ikke tog Bud Dupree, som mange havde spået var et bedre fit til Falcons’ forsvar, fordi han er større. Men som pass-rusher er Beasley bedre end Dupree, der mere er en fyr, der holder skansen på kanten, end han er en angribende spiller.

Beasley vejede en overgang kun 220 pund, og det er for lidt, men kan han holde vægten fra The Scouting Combine (mere end 240 pund) og være lige så hurtig, som han var det i Indianapolis, kan han ifølge nogle scouts blive en Robert Mathis-type i NFL.

9. Parker passer perfekt til Miami
Miami Dolphins fik den spiller, som de helst ville have i DeVante Parker.

Flere meldinger frem mod draften gik på, at Parker, som er blevet sammenlignet med A.J. Green, var spilleren, som Dolphins jagtede, og han har den indstilling og det fokus, som netop suspenderede Dion Jordan (tredjevalget i 2013-draften) ikke har. Det er vigtigt.

Vigtigst af alt er det dog, at Parkers største force er hans evne til at skaffe yards efter catch, hvilket er væsentligt i Bill Lazors “Chip Kelly”-inspirerede angrebssystem.

Med Parker, Kenny Stills, Jarvis Landry og Greg Jennings har Dolphins nu en bedre gruppe af wide receivers, end de havde sidste år, og det vil hjælpe Ryan Tannehill.

10. Cleveland gjorde det sikre – og kloge
Efter at Browns sidste år floppede med Johnny Manziel og Justin Gilbert i 1. runde – lige nu ligner begge kommende NFL-skuffelser – gjorde holdet klogt i natten til i dag at vælge to sikre kort i Danny Shelton og Cameron Erving med 12. og 19. valget.

Begge har et højt bundniveau, bør ikke skuffe i NFL (selvom man aldrig skal sige aldrig) og gør frem for alt Browns’ stærkere inde fra. De kommer med en attitude, som de evigt-tabende Browns har brug for.

Valgene af de to minder mig lidt om San Francisco 49ers’ valg af guard Mike Iupati og højre tackle Anthony Davis i 1. runde af 2010-draften, Der var ikke meget sexet over de to picks, men Iupati og Davis fik siden en markant betydning for den fysiskbetonede, aggressive attitude, som 49ers-angrebet havde i succesårene under Jim Harbaugh.

Hatten af for Cleveland Browns og Ray Farmer i en tid, hvor holdet har været under hård kritik. Shelton og Erving var de rigtige – og bedste – valg. Shelton hjælper NFLs dårligste løbeforsvar, og Erving forstærker et angreb, der med usikkerheden på quarterback-positionen måske skal løbe 25-30 gange i hver kamp.

Browns savner naturligvis stadig en wide receiver og en running back, men med 43. og 77. valget er der muligheder for at finde spillere fra begge positioner, der er dybe på talent i år. Kommer Browns for eksempel ud af andendagen med Devin Smith fra lokale Ohio State og T.J. Yeldon fra Alabama, har det været to fantastiske dage for holdet.

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter på @shygumhansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *