Football For Folket!

Blog: 9 kommentarer før Scouting Combine

Lørdag begynder The NFL Scouting Combine for alvor – og før denne begivenhed og her godt to måneder før draften kommer her en række kommentarer til draften 2013. Læs om et hav af spillere, du bør holde øje med.

1. Draften 2013 – et kort overblik
Lad det være skrevet med det samme. Det er ikke en god årgang at vælge i top 10, for der mangler en Andrew Luck, en Calvin Johnson, en Von Miller eller en Ndamukong Suh – elitetalentet, man bare må have.

Til gengæld er draften meget, meget dyb. NFL Networks Mike Mayock sagde for nylig, at draften er mere dyb i de første tre runder end nogen draft, som han har dækket for NFL Network (siden 2005). Det betyder så også, at der reelt ikke er den store forskel mellem at vælge som nummer fem og nummer 25.

Især på angrebslinjen og fosvarslinjen er der et hav af talenter, der kan lande i første runde, og på dette meget tidlige tidspunkt ventes det, at der kommer en markant efterspørgsel efter især defensive tackles i top 20. Så mange gode er der. Floridas Sharrif Floyd kan lande i top 5, det samme kan Utahs Star Lotulelei, som nogle mener er draftens bedste spiller, og dertil kommer Missouris Sheldon Richardson, som nogle også mener har top 10 eller endda top 8-potentiale.

Til gengæld står det skidt til på draftens ”skill positions”. Der mangler en elite-playmaker, der med sikkerhed vil få succes i NFL, og der er p.t. ingen quarterbacks, som jeg vil være tryg ved at vælge i top 10. Det siger alt om draften, at et hold som Buffalo Bills, der kan bruge en quarterback i stedet for ustabile Ryan Fitzpatrick, måske er bedre stillet med Fitzpatrick – end at vælge en quarterback med ottendevalget. For der er bestemt ingen sikkerhed for, at én af årgangens quarterbacks bliver bedre end ellers skuffende Fitzpatrick. Det samme kan man sige om Cleveland Browns, Brandon Weeden og sjettevalget, og Arizona Cardinals, Kevin Kolb og syvendevalget.

Selvom årene 1999 til 2007 bød på rigtigt mange draft busts blandt quarterbacks, var mange af de skuffelser – trods alt – inden draften store navne. Man skal derfor måske helt tilbage til 1997, hvor den førstvalgte quarterback var Jim Druckenmiller, som 49ers tog med 26. valget (og floppede med), for at finde en årgang, hvor quarterback-gruppen var svagere. Det år blev Jake Plummer, Danny Wuerffel og Pat Barnes også siden valgt og skuffede for deres respektive hold.

Hvis ingen quarterback er valgt i top 9, bliver det interessant, for de efterfølgende hold har ikke brug for en quarterback så tidligt i draften, og det kan sende draftens quarterbacks ud på en lang rutsjetur til bunden af første runde, hvor et hold kan handle tilbage i dukse-runden og snuppe én af dem.

2. No arm, no chance…
For ikke mange år siden mente jeg, at det betød mindre, hvor stærk en arm en quarterback havde. Skræmt af ”workout warriors” som Kyle Boller og JaMarcus Russell syntes jeg (og mange andre), at det var overvurderet, når det blev anset for at være en stor force, at en spiller kunne kaste bolden 75 yards gennem luften. Man så tidligere quarterbacks, der ikke havde en særligt stærk arm, vinde, fordi de var båret af et stærkt løbeangreb, og fordi de quarterbacks træf de rette beslutninger, kastede præcist og var vindertyper på og udenfor banen.

Men nu er jeg langt mere fokuseret på armstyrken end tidligere. Årsagen er udviklingen i NFL, hvor ligaen kaster mere end nogensinde, og hvor forsvarene derfor først og fremmest fokuserer på at stoppe modstanderens løb. I NFL anno 2013 får slot-cornerbacken (nickelbacken) mere spilletid end nogensinde før, og holdene forsøger med deres ”pressure concepts” at lægge så pres på modstanderen som muligt uden at sende hele huset efter quarterbacken.

Tanken er, at man hellere vil trække folk tilbage i opdækning – mod de trendy ”spread”-formationer med ofte tre eller fire wide receivers – sådan som vi fortalte for halvandet år siden i vores ”Trendy i taktikken”-historien om nye innovationer i NFL. Derfor har man set hold som Jets sende helt op mod otte defensive backs på banen, og man har set hold, der lader alle 11 forsvarsspillere stå oprejst uden én eller to hænder i jorden, så de kan dække op.

LÆS OGSÅ: “Trendy i taktikken” 

Hvilken indvirkning har det på dette års draft-klasse? Det har den indvirkning, at man som quarterback i nutidens NFL skal have en stærk eller i hvert fald en rigtig god kastearm for at kunne føre sit hold hele vejen. Man skal være i stand til og turde kaste bolden ind i små sprækker, for opdækningen er ofte massiv.

I dette års draft har flere quarterbacks en arm, der kan levere de kast i sprækkerne mellem tre defensive backs. Som Geno Smith fra West Virginia, der har en god, ikke stærk arm, eller Mike Glennon fra NC State. Problemet med de to er bare, at de ustabile – ikke mindst Glennon, der har langsomme fødder, og som træffer nogle forfærdelige beslutninger ind i mellem. Derfor er de langt fra med sikkerhed ”franchise quarterbacks” – heller ikke Glennon, der lidt overdrevent bliver sammenlignet med Joe Flacco.

Men de har armen – og armstyrken skal man have som quarterback i NFL anno 2013.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar