Football For Folket!

2017 NFL mock draft 2. runde – Jacob Nørtov

Draftens andendag er det bedste. Der er masser af gode spillere tilbage på brættet, og (næsten) alle hold vil være “on the clock”. Her får du mit bud på, hvordan anden runde kan  forløbe.

33. Green Bay Packers – CB Kevin King, Washington
Hvis Packers beholder valget, kan de gå flere veje. Jeg tror, de napper cornerback Kevin King, som de er vilde med og som dækker et stort behov. Andre muligheder er Forrest Lamp, Dalvin Cook eller Quincy Wilson.

34. Seattle Seahawks – S Obi Melifonwu, UConn
Seahawks har brug for at finde en fremtidig starter til det bageste forsvar, og Melifonwu har størrelsen, som de søger.

35. Jacksonville Jaguars – OT Cam Robinson, Alabama
Jaguars valgte Leonard Fournette i første runde, og nu er det tid til at styrke linjen foran ham. Robinson kan starte ud på guard og siden rykke til tackle.

36. Chicago Bears – CB Chidobe Awuzie, Colorado
Bears takkede nej i første runde til en defensive back, og det skal adresseres nu med det eneste valg, de har på andendagen.

37. Los Angeles Rams – CB Quincy Wilson, Florida
Rams kan gå med en receiver eller tight end, men jeg tror der kommer run på cornerback-positionen. De kan vente med at adressere offensiven til tredje runde.

38. Los Angeles Chargers – S Budda Baker, Washington
Jeg tror, at Chargers enten tager guard Forrest Lamp eller Baker. De takkede nej til en playmaking safety i første runde, og det har Gus Bradley brug for.

39. New York Jets – RB Dalvin Cook, Florida State
Jets har brug for playmakers på angrebet, og derfor er Cook det logiske valg. Jets får en top 20-spiller i anden runde.

40. Carolina Panthers – ED Tyus Bowser, Houston
Thomas Davis spiller ikke for evigt, og Panthers er nødt til at tænke på fremtiden. Det gør de med den eksplosive Bowser, der er en super erstatning.

41. Cincinnati Bengals – RB Joe Mixon, Oklahoma
Mixon fandt ikke vej til første runde, men Bengals får et top 10-talent i den kontroversielle running back. Det her valg ligger i kortene…

42. New Orleans Saints – LB Zach Cunningham, Vanderbilt
Saints har førsterundegrades på en håndfuld spillere, men de har ingen pass rushers graded til førstedagen. Jeg tror, at Cunningham kan være en af deres højst ratede spillere.

43. Philadelphia Eagles – WR JuJu Smith-Schuster, USC
Eagles fik ikke deres receiver i første runde, så det er tid nu. Der er ikke rigtigt nogen cornerbacks med værdi til det her pick. Smith-Schuster bliver et stort mål for Carson Wentz.

44. Buffalo Bills – WR Zay Jones, East Carolina
Bills kan gå efter hjælp til den offensive linje, men jeg tror i stedet, de napper noget hjælp til Tyrod Taylor. Zay Jones er et godt fit modsat Sammy Watkins.

45. Arizona Cardinals – QB DeShone Kizer, Notre Dame
Bruce Arians finder sin fremtidige quarterback. Kizer lander i en ideel situation og kan lære bag Carson Palmer, inden han er klar.

46. Indianapolis Colts – OG Forrest Lamp, Western Kentucky
Jeg havde Lamp til Colts i mine tidlige mock drafts for første runde. Nu kan de være heldige, at han er på brættet i anden runde.

47. Baltimore Ravens – ED Jordan Willis, Kansas State
En running back kan være inde i billedet, men jeg tror, Ravens styrker deres pass rush. Det kan blive med Jordan Willis eller måske endnu en Alabama-profil i Tim Williams.

48. Minnesota Vikings – DT Malik McDowell, Michigan State
McDowell har brugt tid sammen med Vikings og head coach Mike Zimmer før draften. Han vil være et solidt pick midt i anden runde.

49. Washington Redskins – OG Dan Feeney, Indiana
Shawn Lauvao er free agent efter næste sæson, og Redskins har brugt masser af tid på at se guards an i offseason. Feeney vil give dem dybde og en kommende starter.

50. Tampa Bay Buccaneers – S Josh Jones, North Carolina State
Bucs har brug for en free safety, der også kan hjælpe mod løbet. Jones er en aggressiv herre, der kan sætte tonen på Bucs’ forsvar.

51. Denver Broncos – RB/WR Curtis Samuel, Ohio State
Broncos har brug for mere fart på angrebet, og de var interesseret i Christian McCaffrey. Nu får de en hurtig spiller i Samuel, der kan lidt af det samme.

52. Cleveland Browns – ED Tim Williams, Alabama
Williams opfylder en masser analytiske kriterier, og han dækker et behov for Browns. Et stærkt valg, hvis han stadig er på brættet.

53. Detroit Lions – WR Chris Godwin, Penn State
Lions adresserede forsvaret i første runde, og nu er det tid til at give angrebet lidt mere power. Det får det med Godwin.

54. Miami Dolphins – OG Dion Dawkins, Temple
Dolphins skal styrke den inderste del af linjen, og det gør de med et valg af den stærke Dawkins.

55. New York Giants – RB D’Onta Foreman, Texas
Giants har været interesseret i LeGarrette Blount men et valg af Foreman er så meget bedre på den korte og lange bane.

56. Oakland Raiders – S Marcus Williams, Utah
Raiders er virkelig tyndt besat på safety-positionen, så det er meget muligt, de kigger den vej i anden runde.

57. Houston Texans – S Justin Evans, Texas A&M
Texans har også brug for en safety, og Evans er et godt fit. Aggressiv og alsidig og kan potentielt også bruges som slot-corner.

58. Seattle Seahawks – OT Taylor Moton, Western Michigan
Seahawks gik med en safety i stedet for en tackle i toppen af anden runde, så derfor skal linjen adresseres med det her pick.

59. Kansas City Chiefs – RB Alvin Kamara, Tennessee
Kamara minder mange om Jamaal Charles, og han vil være naturlig tilføjelse til Andy Reids offensiv. Fremragende allround back med pass catching-evner.

60. Dallas Cowboys – CB Fabian Moreau, UCLA
Moreau vil formentligt starte sæsonen på PUP på grund af en skade, men Cowboys har stor interesse i UCLA-talentet. Hold også øje med Teez Tabor her.

61. Green Bay Packers – RB Samaje Perrine, Oklahoma
Ty Montgomery er ikke lead back, og Packers har brug for en ny “Eddie Lacy”. Det får de i Perrine, der imponerede hos Sooners, inden Joe Mixon tog hans job.

62. Pittsburgh Steelers – WR Josh Reynolds, Texas A&M
Jeg tror gerne, Steelers vil have en cornerback i det her spot. Men værdien kan ligge på wide receiver i stedet. Reynolds vil være et godt fit.

63. Atlanta Falcons – S Marcus Maye, Florida
Det her ligner et virkelig godt match. Maye er en leder på forsvaret med stor passion for spillet, er konkurrenceminded og spillede med Keanu Neal hos Gators.

64. Carolina Panthers – DE DeMarcus Walker, Florida State
Panthers gå igen med en forsvarsspiller. Dave Gettleman har brug for at finde en afløser til Julius Peppers. Walker er en elite pass rusher, der også kan stoppe løbet.

Læs også: 2017 NFL draft: De 20 bedste spillere til andendagen
Læs også:
15 kommentarer til 1. runde af NFL-draften
Læs også: 2017 NFL draft: Draftday.dk kommenterer 1. runde

Skriv et svar