Football For Folket!

2017 NFL draft review: Oakland Raiders

Oakland Raiders fik rigtig god værdi ved flere af deres valg. Og så kan de have fundet en potentiel starter på running back i syvende runde.

Draftklasse

CB Gareon Conley, Ohio State (1/24)
S Obi Melifonwu, UConn (2/56)
DT Eddie Vanderdoes, UCLA (3/88)
OT David Sharpe, Florida (4/129)
LB Marquel Lee, Wake Forest (5/168)
S Shalom Luani, Washington State (7/221)
OT Jylan Ware, Alabama State (7/231)
RB Elijah Hood, North Carolina (7/242)
DT Treyvon Hester, Toledo (7/244)

Det kunne vi lide

At Raiders fik rigtig god værdi i flere af deres valg. De havde ikke mange behov, og derfor kunne de stille og roligt vælge de bedste spillere på deres bræt gennem det meste af draften.

Cornerback Gareon Conley var et potentielt top 15-valg, men han faldt til det bunden af første runde på grund af en voldtægtsanklage i en sag, hvor han ikke er sigtet.

Conley har kategorisk afvist alle anklager, og general manager Reggie McKenzie har udtalt, at Raiders havde information nok om sagen til at kunne vælge ham. Det kan vise sig at være et virkelig godt valg.

Obi Melifonwu var et potentielt førsterundevalg, så at nappe ham i bunden af anden runde var ligeledes god værdi. Han er en atletisk freak, der giver Raiders’ forsvar mere fysik og størrelse.

Tackle David Sharpe i fjerde runde var også et solidt valg. Han kunne være gået en runde højere og har mulighed for at starte på højre side om en sæson.

Det kunne vi ikke lide

Raiders forsømte at opgradere en svag linebacker-gruppe, og de havde flere chancer. Derfor starter Ben Heeney som udgangspunkt igen som middle linebacker, og det er ikke super optimalt. Heeney startede de to første kampe i 2016 men blev bænket, og siden blev han skadet og missede de sidste 12 kampe. Raiders burde have valgt en middle linebacker tidligere end Marquel Lee i femte runde.

Selvom valget af Conley værdimæssigt var rigtig godt, så kommer det med en vis risiko, fordi sagen han er anklaget i fortsat er under efterforskning.

Sleeper

Jeg tror, running back Elijah Hood har en rigtig god chance for ikke blot at klare cuttet til den endelige 53-mand store trup men også få spilletid som rookie. Og måske er han Raiders fremtidige starter, når Marshawn Lynch har taget sit sidste snap.

Hood er en powerback, der løbet igennem tacklinger og er svær at stoppe, og han passer meget godt på den profil, som Raiders ønsker hos deres featured running back.

Der er lang vej for syvenderundevalget, men husk på at Latavius Murray også var et sjetterundevalg, inden han nappede starterjobbet hos Raiders.

Skriv et svar