Football For Folket!

2017 NFL draft review: Miami Dolphins

Miami Dolphins leverede en mindre spektakulær draft, men om et par år kan den sagtens vise sig at være bundsolid. Læs her hvad vi mener om delfinernes valg.

Draftklasse

ED Charles Harris, Missouri (1/22)
LB Raekwon McMillan, Ohio State (2/54)
CB Cordrea Tankersley, Clemson (3/97)
OG Isaac Isiata, Utah (5/164)
DT Davon Godchaux, LSU (5/178)
DT Vincent Taylor, Oklahoma State (6/194)
WR Isaiah Ford, Virginia Tech (7/237)

Det kunne vi lide

På papiret ramte Dolphins totalt plet både i forhold til værdi og behov. Holdet var interesseret i edge rusheren Charles Harris, og han faldt lige ned i hænderne på dem i første runde. Han dækker et stort behov i forhold til at finde en fremtidig erstatning for den 35-årige Cameron Wake.

Dolphins fik også tilføjet nyt talent til linebacker-gruppen, på cornerback og fundet en potentiel starter til den offensive linje. Det var en usexet draft uden de store “splash”-navne, men jeg tror, at vi om et par år vil se tilbage på denne draft som bundsolid.

Det kunne vi ikke lide

Jeg er ikke vild med valget af Cordrea Tankersley i tredje runde. Han er stor og hurtig, men han er ikke særlig fysisk og havde en tendens i college med at holde lidt for meget i sine direkte modstandere. Hvis han fortsætter med det i NFL, kommer det til at koste mange straffe. Samtidig havde Tankersley et ry for at være uinteresseret i at hjælpe til mod løb, og det er et no-go i min bog.

Sleeper

Dolphins havde brug for at finde konkurrence til guard-positionen, og jeg kan godt lide valget af Isaac Asiata i femte runde. Han er en stor, massiv gut, der har sin styrke i at blokere for løbet, og han vil presse Ted Larsen på venstre guard for spilletid. Som minimum tror jeg, at Dolphins har fundet en spiller, der kan bruges i rotation, og det er rigtig godt i femte runde.

Skriv et svar