Football For Folket!

2016 NFL draft review: New England Patriots

New England Patriots havde intet førsterundevalg på grund af straffen for “Deflategate”, og derfor valgte holdet først i slutningen af anden runde. Bill Belichick tog igen chancer og valgte et par spillere, der har været plaget af skader, og generelt leverede Patriots en ikke særlig spektakulær draft, hvor der næppe er mange startere.

Læs også: Patriots draft preview

Draftklasse

CB Cyrus Jones, Alabama (2/60)
OG Joe Thuney, North Carolina State (3/78)
QB Jacoby Brissett, North Carolina State (3/90)
DT Vincent Valentine, Nebraska (3/91)
WR Malcolm Mitchell, Georgia (4/112)
OLB Kamu Grugier-Hill, Eastern Illinois (6/208)
ILB Elandon Roberts, Houston (6/214)
OG  Ted Karras, Illinois (6/221)
WR Devin Lucien, Arizona State (7/225)

Det kunne vi lide

Patriots havde ikke mange store behov, så de brugte primært draften på at tilføje dybde til mange forskellige positioner. Cornerback Cyrus Jones i anden runde og wide receiver Malcolm Mitchell i tredje runde bør dog begge presse på for spilletid som rookies, og specielt Jones bør nappe jobbet som punt returner. Guard Joe Thuney kan være valgt som center, hvor Bryan Storks har misset mange kampe på grund af en hjernerystelse.

Det kunne vi ikke lide

Jeg er ikke særlig vild med Patriots’ draft. Belichick tog igen chancer i midten af draften, og historisk har Patriots kun ramt på meget få af de valg. Valget af defensive tackle Vincent Valentine i tredje runde forstod jeg slet ikke. Patriots har allerede tre lignende spillere i truppen, og Valentine var i bedste fald et midtervalg på tredjedagen på grund af skader og arbejdsmoral. Det kan forsvares at tage en quarterback, men tredje runde var tidligt, også selvom planen kan være at forsøge at handle Jimmy Garoppolo. De sidste fire valg, skal alle kæmpe om de yderste pladser i truppen og måske kan et par af dem ende på practice squad.

Sleeper

Jeg er rigtig spændt på, hvad wide receiver Malcolm Mitchell kan bidrage med, og jeg krydser fingre for, at han ikke flopper som mange andre af Patriots’ wide receiver-valg. Mitchell kunne være gået tidligere, hvis ikke det havde været for en alvorlig knæskade, og han har produceret i et udpræget pro style løbeangreb. Han giver Patriots højde og drøjde på flanken, og han har en høj football IQ og er en dygtig pass catcher. Jeg tror på, at Patriots har ramt plet med tredjerundevalget.

Her kan du læse alle vores NFL draft review

Skriv et svar