2015 NFL Mock Draft Final – Jacob Nørtov

Her er Jacob Nørtovs endelige mock draft for 2015 NFL Draft, og der er flere store stjerner, der ryger ud af første runde.

1. Tampa Bay Buccaneers – QB Jameis Winston, Florida State
Bucs får deres franchise quarterback og et rigtig godt fit til deres system. Bør hjælpe angrebet enormt.

2. Tennessee Titans – QB Marcus Mariota, Oregon
Eagles forsøger at få fingre i det her valg, men Titans vil have boksen, kassen og alt mulig andet. De ender med at vælge Mariota.

3. Jacksonville Jaguars – WR Amari Cooper, Alabama
Jeg er i tvivl, men jeg går med Cooper over Leonard Williams. Dave Caldwell vil gøre alt for at hjælpe Blake Bortles, og derfor vælger han en go-to-guy.

4. Oakland Raiders – DT Leonard Williams, USC
Raiders lader stille og roligt draften bestemme, hvad de vælger. I Williams får forsvaret endnu en superstjerne, og angrebet må vente til anden runde.

5. Washington Redskins – LB Dante Fowler Jr., Florida
Redskins vil gerne ud af det her valg, men hvis de bliver, så er Fowler det naturlige valg for et hold, der mangler pass rush.

6. New York Jets – WR Kevin White, West Virginia
Woody Johnson vil gerne have en wide receiver, og White er BPA på det her tidspunkt. Jets opgraderer angrebet.

7. Chicago Bears – LB Vic Beasley, Clemson
Er lidt i tvivl her og det kan sagtens blive Bud Dupree. Jeg har dog haft Beasley til Bears længe, og det holder jeg mig til.

8. Atlanta Falcons – OT Brandon Scherff, Iowa
Falcons skifter system og har brug for en anden type af linemen. Scott Pioli har fået mere magt, og han kender værdien i at bygge linjerne op.

9. New York Giants – OT Ereck Flowers, Miami
Giants vil helst have Scherff, men Flowers er et godt valg for G-Men, der får en potentiel kommende franchise tackle.

10. St. Louis Rams – OT Andrus Peat, Stanford
Jeg er ikke helt vild med det her valg og kan sagtens se Rams gå mod en wide receiver. Men Rams har brug for at styrke linjen, og det gør de med Peat.

11. Minnesota Vikings – CB Trae Waynes, Michigan State
Vikings har brug for en cornerback, der kan spille mand-mand og det kan Waynes. Jeg har haft ham her det meste af tiden, og det bliver sådan.

12. Cleveland Browns – DT Danny Shelton, Washington
Browns kan også gå med en wide receiver, men jeg tror ikke de tør miste Shelton til hold som 49ers eller Chargers. Derfor tager de deres nose tackle her.

13. New Orleans Saints – LB Bud Dupree, Kentucky
Saints får deres pass rusher i Dupree, som ender i en rigtig god situation hos Rob Ryan. Cornerback er også en overvejelse.

14. Miami Dolphins – RB Todd Gurley, Georgia
Dolphins er vilde med Gurley, og de får en featured back, der opgraderer angrebet betragteligt. Wide receiver DeVante Parker er også en mulighed.

15. San Francisco 49ers – DT Arik Armstead, Oregon
49ers har alle mulige problemer på den defensive linje, og Armstead er en spiller med et stort atletisk talent.

16. Houston Texans – WR Nelson Agholor, USC
Texans har en stor receiver i DeAndre Hopkins men mangler en spiller, der kan arbejde ind over midten og skaffe masser af yards efter catch.

17. San Diego Chargers – RB Melvin Gordon, Wisconsin
Chargers skal opgradere på running back-positionen, og Gordon er en virkelig god løsning midt i første runde.

18. Kansas City Chiefs – OC Cameron Erving, Florida State
Chiefs har mistet Rodney Hudson og Erick Kush er næste mand i rækken. Den går ikke, så Cameron Erving er det logiske valg.

19. Cleveland Browns – WR DeVante Parker, Louisville
Parker kan gå højere, men han ender sit “fald” her hos Browns, der har brug for at give quarterback Josh McCown nogle mål.

20. Philadelphia Eagles – CB Byron Jones, Uconn
Hvis Eagles bliver, hvor de er, så er Jones en seriøs kandidat. Han har størrelsen, Eagles søger, og han kan spille både safety og cornerback.

21. Cincinnati Bengals – OT Jake Fisher, Oregon
Bengals skal opgradere deres offensive linje, og alt peger lige nu på, at Fisher er deres foretrukne valg.

22. Pittsburgh Steelers – CB Kevin Johnson, Wake Forest
Det kan også blive safety Landon Collins, men Johnson giver Steelers høj kvalitet på en position, hvor de er hårdt ramt.

23. Detroit Lions – DT Malcom Brown, Texas
Lions er meget tyndt besat på linjen, og jeg har længe haft Brown til løverne med det her valg.

24. Arizona Cardinals – ILB Eric Kendricks, UCLA
Der er ikke meget at komme efter på inside linebacker hos Cardinals, og Kendricks er en tackling-maskine, der kan starte fra dag ét.

25. Carolina Panthers – OT D.J. Humphries, Florida
Den offensive linje skal opgraderes, og Panthers napper en talentfuld tackle i Humphries.

26. Baltimore Ravens – CB Marcus Peters, Washington
Det kan sagtens være Shane Ray, men Peters har længe været et potentielt valg til Ravens.

27. Dallas Cowboys – S Landon Collins, Alabama
Jeg er ikke helt vild med det her pick, men i en fysisk NFC East, hvor der løbes meget, er Collins et godt fit.

28. Denver Broncos – OT Cedric Ogbuehi, Texas
En af draftens bedste spillere men en korsbåndsskade betyder, at Ogbuehi falder en smule. Bare ikke forbi Broncos.

29. Indianapolis Colts – S Damarious Randall, Arizona State
Ryan Grigson vil have safeties der kan dække op, og det er netop Damarious Randalls styrke.

30. Green Bay Packers – S/CB Eric Rowe, Utah
Jo mere jeg ser, hører om Rowe, jo mere kan jeg lide ham. Jeg tror, han er et godt fit for Packers.

31. New Orleans Saints – QB Bryce Petty, Baylor
Petty skal lære et par år bag Brees, og ved at vælge ham i første runde får Saints ham i fem år.

32. New England Patriots – WR Phillip Dorsett, Miami
Som altid aner jeg ikke hvad Patriots gør. Jeg ved, de kan lide Dorsett, Laken Tomlinson og jeg går med receiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *