Football For Folket!

2015 NFL Draft review – New Orleans Saints

New Orleans Saints fik en franchise offensive tackle, men også en eksplosiv sleeper. Læs her en analyse af holdets draft-klasse anno 2015, som vi så den.

Draftklasse

OT Andrus Peat, Stanford (1/13)
ILB Stephone Anthony, Clemson (1/31)
OLB Hau’Oli Kikaha, Washington (2/44)
QB Garrett Grayson, Colorado State (3/75)
CB P.J. Williams, Florida State (3/78)
OLB Davis Tull, Tennessee-Chattanooha (5/148)
DT Tyeler Davison, Fresno State (5/154)
CB Damian Swann, Georgia (5/167)
RB Marcus Murphy, Missouri (7/230)

Det kunne vi lide

Andrus Peat var omtalt som et muligt top 10-valg, men han faldt ud af top 10, hvorefter Saints klogeligt hev ham til sig. Peat er så god, at nogle scouts før draften har erklæret, at han besidder én af de bedste kombinationer af størrelse, styrke og atletiske evner, som draften har set i årevis. Han er stadig for ustabil, men pilen peger opad, og han kan blive en franchise offensive tackle for Saints, hvis alt flasker sig.

Det kunne vi ikke lide

Det var meget delte meninger om inside linebacker Stephone Anthony, som, nogle mente, var positionens fjerdebedste spiller, mens andre mente, at han var draftens bedste midtermand i et 4-3-forsvar. Men i et svagt år for inside linebackers var det ikke ventet, at han ville at gå i 1. runde. Men det gjorde han. Saints brugte det førsterundevalg, som de fik for Jimmy Graham-handlen, på Anthony, men fik ikke en playmaker på noget tidspunkt senere i draften, som kan være med til at tage over for Graham. Anthony kan sagtens blive en stærk linebacker i NFL, men historien viser, at der er valgt rigtigt mange, virkelig gode linebackers i 2. runde og nedefter som Bobby Wagner, Navorro Bowman, Lavonte Davis og James Laurinaitis. Det var ikke urealistisk at tro, at Saints kunne have snuppet Anthony med 44. valget.

Sleeper

Med 37 sacks på et lavt college-niveau har Davis Tull vist sine evner som pass-rusher, og med en fremragende Scouting Combine-workout, hvor han fyrede et vertikalt hop af på hele 42 1/2 inches beviste han, at han også er hamrende eksplosiv, ligesom en 40 yard-tid på 4,57 sekunder ved hans Pro Day va meget imponerende. Han er et udviklingsprojekt, men han er meget motiveret og tidligere har andre “small scool”-forsvarsspillere som for eksempel Robert Mathis vist, at de kan begå sig på NFL-niveau, selvom springet er højt.

Skriv et svar