Football For Folket!

2015 NFL Draft review – Minnesota Vikings

Minnesota Vikings fik et potentielt stort “steal” i 4. runde, mens holdet også fik en shutdown-cornerback. Læs her en analyse af draft-klassen.

Draftklasse

CB Trae Waynes, Michigan State (1/11)
ILB Eric Kendricks, UCLA (2/45)
DE Danielle Hunter, LSU (3/24)
OT T.J. Clemmings, Pittsburgh (4/110)
TE MyCole Pruitt, Southern Illinois (5/143)
WR Stefan Diggs, Maryland (5/146)
OT Tyler Thompson, Oklahoma (6/185)
DE B.J DuBose, Louisville (6/193)
OT Austin Shepherd, Alabama (7/228)
OLB Edmond Robinson, Newberry (7/232)

Det kunne vi lide

Valget af Waynes giver Vikings en potentiel shutdown-cornerback. Waynes er en aggressiv corner, der løb 40 yards på 4,31 sekunder ved The Scouting Combine, og han vil sammen med Xavier Rhodes kunne danne én af NFLs med tiden bedste corner-duoer. Vigtigst af alt er han dog stærk i “press coverage”, hvilket er væsentligt i Mike Zimmers system. I en tid, hvor NFL-holdende kaster så meget, har han vital værdi.

Det kunne vi ikke lide

Danielle Hunter har fysisk set rigtigt meget af dét, som man ønsker i en defensive end, men et kvalificeret gæt er, at han aldrig lever op til forventningerne, som der trods alt følger med et tredjerundevalg. Han har masser af potentiale, men flere NFL-scouts har peget på, at han både savner styrke og et godt football-instinkt. Han er én af de spillere, der har fået den legendariske draft-sætning “looks like Tarzan, plays like Jane” klæbret til sig. Som minimum vil det tage flere år, før han for alvor bidrager som en komplet defensive end, og NFLs Advisory Commitee havde da også opfordret ham til a blive hos LSU, men han gik alligevel i draften som junior.

Sleeper

Det er svært at komme udenom T.J. Clemmings. Han var i spil til 1. runde, men spørgsmålstegn ved en skadet fod, der kan forkorte karrieren, sendte ham ned gennem runderne – og af nogle holds draft board. Han er dog – talentmæssigt set – én af draftens bedste offensive tackles, og hvis han forbliver fit i NFL, er han et “monster steal”. Lige nu er fremtiden dog uvis for Clemmings.

Skriv et svar