Football For Folket!

2015 NFL Draft review – Miami Dolphins

Miami Dolphins fik fingre i en potentiel førstereceiver og stærke værdivalg på både anden- og tredjedagen af årets draft.

I alt får syv spillere fra store FBS-skoler chancen for at kæmpe sig til en plads i Dolphins’ trup.

Draftklasse

WR DeVante Parker, Louisville (1/14)
DT Jordan Phillips, Oklahoma (2/52)
OG Jamil Douglas, Arizona State (4/114)
CB Bobby McCain, Memphis (5/145)
RB Jay Ajayi, Boise State (5/149)
S Cedric Thompson, Minnesota (5/150)
WR Tony Lipett, Michigan State (5/156)

Det kunne vi lide

Man må lette på hatten over, at Dolphins valgte en potentiel førstereceiver og gav quarterback Ryan Tannehill en stort, fysisk mål. Det kan kun opgradere angrebet, og valget giver Tannehill mulighed for at tage det næste skridt i sin udvikling. Oklahomas nose tackle Jordan Phillips er også et solidt valg i midten af anden runde, og jeg tror, han kan udvikle sig enormt under vingerne på Ndamukong Suh. Running back Jay Ajayi i femte runde er nærmest røveri, da han var projekteret til at blive valgt i top 50. Hans langvarige holdbarhed er måske et problem, men allerede næste år kan han være Dolphins’ starter.

Det kunne vi ikke lide

Generelt var Dolphins draft virkelig solid med gode værdivalg i de første runder og midt på tredjedagen. Hvis jeg skal sætte en lille finger på, hvad de kunne have gjort bedre, så kunne jeg godt have tænkt mig at se dem vælge en cornerback tidligere i draften. Som vi skrev i vores draft preview, så har Jamar Taylor og Will Davis tvivlsomt starterniveau, så den position kunne Dolphins have adresseret tidligere end femte runde. En safety ville også have pyntet før femte runde, fordi Louis Delmas er free agent efter denne sæson og var korsbåndsskadet sidste år. Dybden bag ham er derfor stadig tvivlsom.

Sleeper

Jeg ved ikke, om man kan kalde Ajayi en sleeper, men når man bliver valgt i femte runde, så kæmper man trods alt lidt fra baghjul. Jeg er dog sikker på, at Ajayi allerede i denne sæson kommer til at presse Lamar Miller for spilletid, og den tidligere Boise State-back har et stort potentiale, og kan være featured back i NFL. Hold også et skarpt øje med cornerback Bobby McCain, som jeg tror kan presse Will Davis for starterjobbet om et års tid.

Skriv et svar