Football For Folket!

2015 NFL Draft review – Buffalo Bills

Buffalo Bills havde ikke noget valg i første runde på grund af Sammy Watkins-handlen i 2014, så derfor valgte Doug Whaley og Rex Ryan først som nummer 50.

Interessant var det, at tre af Bills’ syv valgte spillere kom fra de tidligere college mestre fra Florida State, og seks af syv valg kom fra ACC-konferencen.

Draftklasse

CB Ronald Darby, Florida State (2/50)
OG John Miller, Louisville (3/81)
RB Karlos Williams, Florida State (5/155)
OLB Tony Steward, Clemson (6/188)
TE Nick O’Leary, Florida State (6/194)
WR Dezmin Lewis, Central Arkansas (7/234)

Det kunne vi lide

Bills havde brug for hjælp på guard-positionen, og i tredje runde valgte de Louisvilles John Miller, som vi i vores draft preview for Buffalo Bills pegede på som et fit. Miller er en stor, fysisk run blocker, der passer rigtig godt til Greg Romans system, og han bør kunne starte allerede i denne sæson. Running back Karlos Williams i femte runde dækker ikke et specielt stort behov, men han er en stor power back, der kan hjælpe i short yard-situationer og nær end zone. Valget af cornerback Ronald Darby i anden runde var ok, fordi han bør kunne få en rolle som nickelback og måske overtage et starterjob fra Leodis McKelvin, der brækkede anklen sidste år og har to år tilbage af sin kontrakt.

Det kunne vi ikke lide

Bills burde have valgt flere spillere til linebacker-positionen end Clemsons Tony Steward, fordi de mangler dybde på indersiden bag Nigel Bradham og Preston Brown. Bradhawn har kun ét år tilbage af sin kontrakt, og det er langt fra givet, at Bills kan holde på ham. Derfor burde Whaley og co. have kigget på en spiller som Michigan States Taiwan Jones, som snildt kunne være blevet valgt i de senere runder. Jones gik undrafted og har i stedet lavet en aftale med divisionsrivalerne fra New York Jets.

Sleeper

Central Arkansas wide receiver Dezmon Lewis var et interessant valg i syvende runde. Han imponerede ved Senior Bowl og greb boldene ganske godt ved NFL Scouting Combine, og han har størrelse (6’4/214) og god fart (4,46). Lewis er fortsat meget rå i sin teknik, men han bør kunne få en plads i en receiver-gruppe, hvor de yderste pladser besættes af Marcus Thigpen og Caleb Holley.

Skriv et svar