2015 NFL Draft Preview – Offensive tackles

Gruppen af offensive tackles i dette års draft er dyb. Læs her om de bedste navne – herunder flere spillere, der kan blive valgt i 1. runde.


Op gennem anden halvdel af nullerne blev der valgt adskillige offensive tackles i draften, der blev blandt de bedste på positionen i hele NFL.

Alene fra 2005 til 2010 ankom Joe Thomas, Joe Staley, Ryan Clady, Jake Long, Michael Roos, Andrew Whitworth, Trent Williams og Duane Brown til NFL, og offensive tackles fra de år har i dag tilsammen 32 Pro Bowls og 10 First Team All-Pro-valg på cv’et. Ganske imponerende og et vidnesbyrd om, hvordan den årrække var guldalderen for offensive tackles i NFL.

Men i 2009 ændrede meget. Med andetvalget i draften valgte St. Louis Rams den ultraatletiske Jason Smith fra Baylor, men han blev et gigantisk flop og satte samtidig en stopper for al snakken om, at offensive tackles er “sikre valg” i toppen af draften, som det hed sig dengang.

Smith havde hos kasteivrige Baylor konstant stillet op i en stående udgangsposition klar til at blokere på et kast, mens han altså ingen erfaring havde med et stå med den ene kno i jorden, som Rams krævede det i det mere fysiskbetonede, løbeorienterede angreb, som holdet havde. Skiftet var for svært for Smith, der samtidig ikke havde helt det fokus, man krævede af ham, og tre år senere blev han handlet til New York Jets og er i dag ude af NFL.

Jason Smith blev langt fra det eneste navn på listen over offensive tackles, der har skuffet i NFL, selvom de blev valgt tidligt i draften. Og især i de sidste tre år har været skuffende, hvad mange de store bodyguards angår. Her er foreløbige skuffelser som Eric Fisher, Luke Joeckel og Matt Kalil alle blevet valgt i top 5.

Så skrevet med andre ord, er det svært for alvor at konstatere, at offensive tackle-positionen uden videre bringer ”sikre valg” med sig. Tiderne har ændret sig, college football udvikler på grund af de mange kast, som universiteterne afvikler, flere finesse-linemen, der ikke er komplette, når de rammer NFL. Det ses.

Med det in mente kommer her en gennemgang af 2015-klassen, hvor der er uenighed om, hvem der er den bedste tackle. Eller i hvert fald den bedste “rene” tackle.

Men – hvis man kan kalde Iowas Brandon Scherff (6’5, 319) for en offensive tackle – er han i hvert fald enten helt i toppen eller nær toppen af positionen.
– Der er mange gode tackles derude, og jeg forsøger bare at blive den bedste tackle, jeg kan blive, har Scherff sagt i et interview med Draftday.dk.

Scherff er i flere øjnes et bedre fit som guard, men han var offensive tackle i college football og kan blive en mere end solid starter i højresiden i NFL.
– Jeg mener, at han er en All-Pro-guard. Men det betyder ikke, at han ikke kan spille tackle i NFL, fortæller NFL Network’s Mike Mayock.

Den aggressive lineman kommer fra en skole, som under ledelse af head coach Kirk Ferentz har stærke traditioner for at producere hårdføre, dygtige og teknisk stærke linemen.
– Han er et større talent end (ex-Iowa-spillerne) Bryan Bulaga og Riley Reiff. Top 15-potentiale, har han en anonym scouting director fra et NFC East-hold sagt til NFL.com.

Scouts i NFL er vilde med hans vilje, tilgang til sporten og styrke. Han bliver af flere sammenlignet med topvalget i 2008-draften, Jake Long.
– Scherff er en hårdfør fyr med en overraskende god smidighed, der har været en profil som venstre tackle hos Iowa og deres anerkendte offensive line-guru, Kirk Ferentz, men hans lidt tætbyggede kropsbygning kan skubbe ham indvendigt til guard-positionen, fortæller Rob Rang fra CBS Sports til Draftday.dk.

Brandon Scherff har store hænder (11 inches), men ikke ideelle arme bedømt på længden (33 3/8), og så har han ikke elite-fødder, der gør, at han vil kunne matche alle speed rushers i NFL effektivt. Derfor vil mange altså skubbe ham indvendigt som guard – og hans situation bliver sammenlignet med den situation, som Dallas Cowboys’ Zack Martin var i sidste år, hvor han efter en karriere i college som tackle også havnede som guard.

Samtidig har han både brækket det højre ben og haft en knæskade i det selvsamme ben, men det er værd at bemærke, at jernmanden Scherff spillede videre, da han sidste efterår i et opgør mod Ball State læderede menisken – og han trænede dagen efter, at han blev opereret i menisken.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *